Styrkende forretningsområde indenfor vedvarende energi
Klima | 24-09-2021 | Fagsiderne
Jon Blønd Sørensen (52) er ny direktør for Technical Lines og skal styrke Codans position i markedet for vedvarende energi.
Codan styrker forretningsområdet indenfor vedvarende energi med stærk brancheprofil
Codan er allerede en global storspiller og markedsledende, når det kommer til den del af forretningen, der rådgiver om risikostyring samt forsikring ved konstruktion og drift af store vindmølle- og solcelleprojekter. Ansættelsen af Jon Blønd Sørensen vil blot styrke denne position. Han kommer fra en stilling som Senior Underwriter i en stor global forsikringsudbyder og har over 15 års erfaring med netop forsikring, risikostyring og underwriting af store komplekse virksomheder.
“Vi er glade for, at Jon Blønd Sørensen skal være med til at fortsætte den rejse, vi i Codan har været på i over 30 år med rådgivning og forsikring i den bæredygtige sektor. Jon skal således være med til at udvikle og styrke vores position i det globale marked indenfor vedvarende energi. Jon har stor erfaring og et veludbygget netværk i branchen, så det er en stærk profil, vi har fået med ombord,” siger Camilla Amstrup, Erhvervsdirektør i Codan Danmark.
Codan er med til at forsikre +60% af verdens havvindmøller. Kundeporteføljen tæller blandt andet store danske virksomheder som Vestas og Ørsted samt større havvindmølleprojekter i Europa og Asien.
“Vi er selvfølgelig stolte af, at vi i Codan er med til at hjælpe mange dele af verden med omstillingen til at producere deres energi mere bæredygtigt,” siger Camilla Amstrup.
Jon Blønd Sørensen ser frem til at stå i spidsen for Codans aktiviteter indenfor vedvarende energi i et globalt marked og ser samtidig mange muligheder i Codans sammenlægning med Alm. Brand.
“Den grønne omstilling er for alvor kommet for at blive, og Codan har i mange år været markedsledende på området, hvilket jeg i sagens natur glæder mig til at være med til at understøtte og videreudvikle. Der sker i disse år mange nye spændende ting på energimarkedet, som det er værd at holde øje med og i den forbindelse er det essentielt at have en stærk koncern i ryggen, som Alm Brand og Codan bliver,” udtaler Jon Blønd Sørensen.
Den nye direktør for Technical Lines starter 1. november.
Codan opruster ligeledes i Risk Solution-afdelingen, som står for rådgivning af store virksomheder med komplekse forsikringsbehov herhjemme som globalt. Det sker med ansættelsen af Helle Rømer Ingholt.
Helle Rømer Ingholt kommer fra en stilling som Senior Property Specialist i den amerikanske Forsikrings- og Konsulentvirksomhed AON, hvor hun har arbejdet med nogle af de største virksomheder på det danske marked.
“Helle Rømer har en kæmpe erfaring indenfor Risk Solution segmentet og skal støtte op omkring vores strategi og servicering af nye samt eksisterende kunder. Helle har tidligere været ansat i Codan, så man kan vel sige, at vi blot byder hende velkommen hjem,” siger Camilla Amstrup.
Kontakter
Camilla Riis Cornelius
PR – og Presseansvarlig
Tlf: +45 30 37 83 07
cqu@codan.dk
Kilde: Codan
SENESTE NYT
ANNONCØRER