Spildevandsprojekt i millionby blev vundet af Sweco

Byggeri | 18-10-2021 |

Sweco har vundet opgaven at gennemføre en stor forundersøgelse forud for konstruktionen af et rensningsanlæg i Pakistans andenstørste by Lahore. Byen med 11 millioner indbyggere er udfordret af manglende kloakering og rensningsanlæg, hvorfor enorme mængder spildevand løber urenset ud i byen og i naturen.

Lahore Kloak

Lahore lider under manglende investeringer i kloakering, spildevandsopsamling og rensning. Foto: Sweco.

Lahore lider under manglende investeringer i kloakering, spildevandsopsamling og rensning. Foto: Sweco.
Danida Sustainable Infrastructure Finance støtter det lokale spildevandsselskab ved at gennemføre et feasibility study for spildevandsopsamlingen og et nyt rensningsanlæg, der skal servicere et af de seks områder, som den kæmpe by er inddelt i.

I forundersøgelsen vil Sweco sammenligne en række industrielle og private løsninger til spildevandsopsamling og rensning baseret på tekniske, miljømæssige, socioøkonomiske, institutionelle og finansielle hensyn med det formål at vælge den bedste løsning baseret på projektets levetidsomkostninger. Senere står Sweco for projekteringen af kundens valgte løsning med input fra lokale interessenter.

“Lahore er en kæmpe by med en lang kulturel arv, men byen er udfordret af manglende investeringer i kloakering og rensning af forurening fra industri og husholdninger. Vi er stolte af at hjælpe Danida med at introducere dansk teknologi til forureningsbekæmpelse og anvende de nyeste vedvarende energiprocesser til gavn for Lahores befolkning og industri,” siger John Charlton, konsulent i Sweco Danmarks internationale afdeling.

Udfordringen i Lahore

Lahore er en industriel hub i Punjab-provinsen, der er Pakistans økonomiske vækstmotor. Miljøet i byen lider under et enormt pres fra forurening fra industri og husholdninger pga. mangel på renseanlæg. Dette forværres af bekymringer om klimaforandringer og lange tørkeperioder, der gør behandlet spildevand til en værdifuld vare og en bæredygtig udnyttelse af de knappe vandressourcer.

“Sweco har erfaring inden for opsamling og behandling af spildevand i Sydasien, herunder fra Pakistan, Bangladesh, Indien, Sri Lanka og Bhutan, og vi har gennemført et lignende projekt i Faisalabad. Vores folk har stor erfaring i regionen og har foretaget forundersøgelser for byer med op til 17 millioner mennesker. Det tætte samarbejde i et tværfagligt team fra både vores internationale afdeling og vores danske vandafdeling giver et bredt udvalg af løsninger og bringer dansk knowhow tilpasset en lokal kontekst,” siger Thomas Fleurine Sørensen, direktør Energy & International i Sweco Danmark.

Sweco har samarbejdet med Danida i over 40 år i vandsektoren.

“Senest har Danida ændret tilgang fra finansiering af store projekter til subsidierede lån, hvorfor projekternes finansielle bæredygtighed spiller en større rolle. Danida fokuserer også på muligheder for vedvarende energi for at understøtte en bæredygtig udvikling over en bred kam. Vi er meget stolte over at støtte Danidas udvikling af de lande, de arbejder i,” siger Thomas Fleurine Sørensen.

25 års erfaring i Pakistan

Sweco er Danmarks mest erfarne rådgiver inden for feasibility studies i vandsektoren for de helt store byer i Sydasien. Sweco har arbejdet i spildevandssektoren i alle lande i regionen, og erfaringen i Pakistan går 25 år tilbage.

Kontakter

Morten Laasholdt
Presseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117
morten.laasholdt@sweco.dk

Kilde: Sweco

 

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Byggeri | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Byggeri | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

Byggeri

Byggeri | 02-05-2022 |

Lige nu mangler Ukraine maskiner, som kan hjælpe med at rydde op efter Ruslands ødelæggelser i landet. Sammen med DI og nogle af de involverede […]

Byggeri

Byggeri | 29-04-2022 |

Kig forbi standen og se de nye varmepumper Vi medbringer HPI-M monobloc & Strateo split Vi ses på El & Teknik messen 3-5 Maj https://www.elogteknikmessen.dk/user/hstarm/ […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.