Solceller på toppen af firmabiler

Klima | 04-10-2021 |

Redskabsrummet på anlægs- og klimagartner OKNygaards biler skaffer klimavenlig strøm. Alle batteridrevne værktøjer kan lades op alene af solen.

OKnygaard

OKnygaard med sin nye elbil

OKNygaard sender endnu et par elbiler på gaden, men denne gang med solceller på toppen. Bilen er en Toyota Proace ladvogn, der kører på ren el. Solcellerne skal ikke lade bilen op, men derimod de værktøjer, som medarbejderne bruger i det daglige.

OKNygaard har erstattet benzindrevne håndholdte værktøjer med batteridrevne, så der er stort behov for opladningsmuligheder. ”På en gennemsnitsdag skal solcellerne kunne levere strøm nok til de værktøjer, vi bruger. En kilowatt strøm fra solcellen svarer til 1 liter diesel og CO2-udledning, som dermed er sparet”, fortæller indkøbschef Klavs Thorsø Nielsen fra OKNygaard.

Bilen er forsynet med el-værktøj og tre batterier, der alle er på 5,6Ah (ampere-timer) og som kan bruges indbyrdes på de forskellige værktøjer. ”Det fine ved el-værktøj er, at man slipper for at stå i benzin-os. Samtidig er støjniveauet markant lavere, så det er en klar forbedring”, fortæller anlægsgartner Louise Jespersen, der blot har været ansat hos OKNygaard i tre måneder. Inden da arbejdede hun for en kommune, der endnu ikke var gået over til el-værktøjer, så hun kender forskellen.

Kræver planlægning

Mange kan godt se vigtigheden i at skifte til elbiler, men det er ikke uden udfordringer. Blandt andet er rækkevidde og oplademulighed en af de udfordringer, som OKNygaard skal have løst for, at elbiler kan erstatte dieselbilerne alle steder.

”Rækkevidden er sådan set god nok, når elbilerne bruges i et bymiljø, hvor der ikke er så langt fra sted til sted. Problemet opstår, når bilerne skal lades op. Mange af vores ansatte, der arbejder i bymiljøer, bor også i byen og som regel i lejlighed, så de kan ikke lade bilen op natten over”, fortæller Klavs Thorsø Nielsen fra OKNygaard og fortsætter:

”I første omgang løser vi det ved at planlægge opgaverne og kørselslogistik, så der ikke skal køres for mange kilometer på en dag. Vi gør os en masse erfaringer, som vi kan bruge senere”, siger Klavs Thorsø Nielsen.

Bæredygtighed er et nøglebegreb i OKNygaard. Virksomheden vil vise, at man godt kan få klimahensyn til at gå hånd i hånd med det at drive en rentabel virksomhed.

Kontakt

Klavs Thorsø Nielsen
Indkøbschef, OKNygaard
Tlf: 2464 3999
ktn@oknygaard.dk

Kilde: OKnygaard

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Klima | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Klima | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Klima | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Klima | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.