Soft & Teknik får investeringer fra European Energy A/S

Byggeri | 02-12-2021 |

For knap et år siden gik European Energy ind på varmepumpemarkedet, og nu kommer der allerede en ny investering i sektoren. European Energy investerer i firmaet Soft & Teknik A/S i Frederikshavn

Varmepumper er på fremmarch, nationalt og internationalt, ikke kun i private hjem, men også i stigende omfang til erstatning for fossile kilder i fjernvarmen og industrien. Derfor kommer European Energy igennem datterselskabet European Energy Heating A/S til at blive medejer af det nordjyske selskab Soft og Teknik, der i dag udvikler industriel software og hardware til en række brancher.

Soft & Teknik har oparbejdet ekspertise i at udvikle software og styresystemer til større varmepumpesystemer i megawattklassen til fjernvarmesektoren.

– Det er en helt logisk investering for os, hvis vi gerne vil udnytte de synergier, som der er ved produktion af vedvarende energi. I Danmark er vi midt i en massiv grøn omstilling af alle sektorer, der bruger energi, og Soft & Teknik kan levere centrale dele af den værdikæde, der understøtter vores satsning på varmepumpeområdet og Power-to-X, siger Knud Erik Andersen, administrerende direktør for European Energy.

– Soft og Teknik er en innovativ nordjysk virksomhed, der er førende inden for software og hardware til elektriske varmepumper og PtX-anlæg. Med investeringen i Soft og Teknik håber vi, at vi kan accelerere udviklingen af vores teknologi inden for varmepumper, PtX, Scada systemer og batterilagring.

European Energy Heating er i dag til stede med varmepumpeprojekter i Danmark og England, men på sigt er det tanken, at forretningen også skal omfatte de andre markeder, hvor European Energy udvikler og opererer vedvarende energianlæg. Det er for eksempel hensigtsmæssigt at bruge den overskydende energi fra PtX anlæg til at drive varmepumper, der dermed kan bruge den overskydende energi til at opvarme husstande.

Soft og Teknik er stiftet i 1999 og arbejder med komplette løsninger indenfor industriel automation.

– Vores strategi har fra starten været at lave projekter, der giver den bedste løsning i forhold til mennesker og miljø – de bærende elementer i den grønne omstilling. European Energy arbejder med de elementer, som vi rigtig gerne vil lave løsninger til. Med det nye ejerskab har vi fået samlet de kompetenceelementer, der er nødvendige for at lave de produkter, der skal til at for at gennemføre den grønne omstilling. Vi er ekstremt glade for det nye medejerskab – det bliver en spændende rejse, siger Jens Christian Kristiansen, administrerende direktør for Soft & Teknik.

European Energy bliver medejer af virksomheden Soft og Teknik med 40 % ejerandel, der i dag har 63 medarbejdere.

Kilde: European Energy A/S

 

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Byggeri | 01-07-2022 |

Fremtidssikr dit hjem med en varmepumpe Den grønne omstilling har i den grad vundet indpas i de danske hjem – og med god grund. Der […]

Byggeri

Byggeri | 02-06-2022 |

Stor besparelse på varmeregningen med en væghængt HPI-varmepumpe fra HS Tarm. Der kan være mange penge at spare ved at udskifte den gamle gaskedel med […]

Byggeri

Byggeri | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Byggeri | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.