Sjette udgave af WIND ENERGY DENMARK starter i dag

Klima | 05-10-2021 |

I dag finder den sjette udgave af WIND ENERGY DENMARK sted i MCH Messecenter Herning. Konferencen samler hundredvis af forskere, virksomhedsledere og specialister på tværs af vindmølleindustrien til en dag domineret af ønsket om at løse nogle af de udfordringer, der fylder i industrien i de kommende år.

Konferencen byder i år på 21 forskellige sessioner, der alle har fokus på teknologi og innovation. Til WIND ENERGY DENMARK er hele værdikæden repræsenteret og der deles viden på tværs fra store, globale markedsledere til mindre leverandører og videre til forskningsinstitutioner.

”Vi stiller skarpt på de innovations- og teknologiløsninger, der fylder for vindmølleindustriens virksomheder netop nu og i årene frem. Ambitionen er, at vi får diskuteret og fremlagt de løsninger, som der satses på, og som vil være med til at dominere i industrien i de kommende år, og det gør vi fra fire forskellige perspektiver,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

WIND ENERGY DENMARK er engelsksproget og tager i år udgangspunkt i fire hovedemner: turbine technology, supply chain development, offshore development og sustainable industry. De fire hovedemner bygger på den samlede udfordring: om vindindustrien kan være med til at gøre de ambitiøse klimamål og vækstpotentialer til virkelighed.

”Vi skal med nye teknologier og innovative løsninger sikre, at vi har en grøn elforsyning og sparer på energien, og så skal vi gøre det muligt for andre sektorer at anvende klimavenlige energikilder – fx i den tunge vejtransport, skibsfart og flytrafik. Det er en helt afgørende forudsætning for den udvikling, at der er masser af billig, stabil vindenergi til rådighed. Derfor glæder jeg mig meget til at høre, hvordan vindmølleindustriens skarpeste hoveder griber den udfordring, det er at nå vores reduktionsmål i 2030 og ambitionen om nul udledning i 2050,” siger Glenda Napier, direktør i Energy Cluster Denmark.

Nogle af de skarpeste hoveder er samlet på landets universiteter, hvor Dansk Forskningskonsortium For Vindenergi ikke overraskende har fokus på netop innovation og forskning i vindmølleindustrien.

”Til WIND ENERGY DENMARK diskuteres de seneste forskningsresultater fra universiteterne og industrien, som skal bane vejen for nye innovationer, og som er en forudsætning for at vindmøllerne fortsat bliver større og større. Den globale teknologiudvikling inden for vindenergi går hurtigere end nogensinde, og digitaliseringen fortsætter også med fuld fart, og der er ikke noget bedre sted at se og høre om det end i Herning i dag,” siger Peter Hjuler Jensen, viceinstitutdirektør på DTU Vind, og formand for Dansk Forskningskonsortium For Vindenergi, der også er medarrangør af WIND ENERGY DENMARK.

Du kan se programmet for WIND ENERGY DENMARK på www.windenergydenmark.dk.

Kilde: Energy Cluster Denmark

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Energi | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Energi | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Energi | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Energi | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.