Rejseudfording til Asien klares visuelt

Teknologi | 25-08-2021 |

One2Feed har udviklet en AR-løsning, der intuitivt og visuelt guider kunder på den anden side af jorden med at installere og foretage fejlfinding på maskiner. Teknologien løser dermed corona-udfordringer for virksomheden.

Det kan være vanskeligt at samarbejde, når kunder og underleverandører befinder sig på den anden side af jorden.

Visuel løsning

I forbindelse med, at en kunde skulle have udskiftet en maskine, har One2Feed også brugt AR-værktøjet til at visualisere, hvordan den nye maskine vil se ud i kundens stald.

Det er netop den udfordring, som danske One2Feed har stået med i corona-tiden. Den familieejede virksomhed lever af at sælge automatisk foderudstyr til kvæg, som aflaster landmanden.

Den Silkeborg-baserede virksomhed har ingen egenproduktion, og de er afhængige af de underleverandører, som producerer deres komponenter. For at styrke det samarbejde har de i et MADE Demonstrations- og Udviklingsprojekt sammen med Alexandra Instituttet udviklet et digitalt værktøj til iOS-enheder. Konkret fungerer løsningen som en form for digital brugsanvisning, som sikrer hjælp tæt på problemet, uanset hvor det opstår.

Hurtig hjælp på afstand

AR-værktøjet har både gjort det nemt og hurtigt for deres underleverandører at dokumentere, at de har lavet det produkt, som de er blevet bedt om. Det har også givet fordele under pandemien, hvor One2Feed har været udfordret af, at de ikke har kunnet sende en tekniker fysisk fra Danmark til f.eks. Asien, når en maskine skulle sættes op.

“Når vi sender vores maskiner til Asien, er det selvfølgelig vigtigt, at vi kan hjælpe vores kunder bedst muligt. Under corona har vi haft udfordringer med, at vi ikke kan tage derud, hvis en kunde har haft større projekter, som de gerne vil have hjælp med. Her har AR-værktøjet kunnet hjælpe med installation og mulig fejlfinding. Det kan ikke erstatte os fuldkomment, men ved at lave annoteringer på værktøjet har det været en hjælp til at sikre, at kunden og forhandleren fik en så god opstart som muligt i corona-tiden,” forklarer Jesper Scriver, der arbejder med Sales and Support hos One2Feed.

I forbindelse med at en kunde skulle have udskiftet en maskine, har One2Feed også brugt AR-værktøjet til at visualisere, hvordan den nye maskine vil se ud i kundens stald.

“Vi ser det her som et vigtigt værktøj, hvis vi skal vise en kunde i Norden, Asien eller et andet sted, hvordan deres nye udstyr bliver placeret i stalden. Det betyder, at vi kan give potentielle kunder en tablet med værktøjet i hånden, og så kan de selv flytte rundt på en digital udgave af den nye maskine og dermed finde den bedste placering,” fortæller Jesper Scriver.

Slut med at bladre gennem lange manualer

I projektet var der fokus på produktvisualisering, instruktion, dokumentation og fejlfinding.

Kaspar Rosengreen Nielsen, der er Principal Software Architect hos Alexandra Instituttet, har været ansvarlig for udviklingen af løsningen i samarbejde med sin kollega, Senior Mobile Systems Architect Daniel Andersen.

“AR er et rigtig kraftfuldt værktøj, da det nedbryder grænsen mellem det digitale og fysiske,” forklarer Kaspar Rosengreen Nielsen og tilføjer:

“Det giver mulighed for at placere informationer som samlevejledninger, dokumentation for udført arbejde eller fejlfindingsguides direkte på den fysiske maskine. Det gør det nemt for brugeren at finde relevant information på en visuel og interaktiv måde fremfor at skulle bladre igennem en lang manual.”

Fakta:

One2Feed er en mindre danskejet familievirksomhed, som lever af at sælge automatisk foderudstyr til kvæg.

Løsningen, som består af en Mixer, der kører på skinner og fordeler foderet, kan aflaste landmanden for meget arbejde.

De har derfor udviklet et AR-værktøj, som præsenterer forskellige former for vejledning, f.eks. hvordan en maskine skal placeres eller installeres hos en kunde.

Se her, hvordan AR-løsningen hjælper One2Feed med at visualisere deres løsninger for kunder: https://www.youtube.com/watch?v=Ob6MPh8jHvM

MADE Demonstrationsprojekt

Med et MADE – Manufacturing Academy of Denmark – Demonstrationsprojekt kan en lille eller mellemstor virksomhed få op til 100.000 kr. i støtte til at løse en konkret udfordring i virksomheden eller afprøve en ny teknologi i produktionen.

Der er løbende ansøgningsfrist på demonstrationsprojekter. Næste gang er 1. september 2021. Besøg made.dk for flere informationer – eller gå direkte til ansøgningsskemaet her.

Ved at blive koblet op sammen med Teknologisk Institut, FORCE Technology eller Alexandra Instituttet får man adgang til de teknologier, den viden og de kompetencer, som er nødvendige i forhold til at løse den konkrete udfordring i virksomheden.

MADE Udviklingsprojekt

Formålet med udviklingsprojekter er at udvikle ny teknologi og nye løsninger som svar på fælles udfordringer og problemstillinger i industrien.

I løbet af projektet udvikler specialister på baggrund af konkrete behov fra deltagende virksomheder løsningsforslag, som virksomhederne er med til at vurdere potentialerne i. Det er gratis at deltage i et udviklingsprojekt – det er blot tiden, virksomheder investerer med. Læs mere her: https://www.made.dk/deltag-som-virksomhed/

Om Alexander Instituttet

Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Njalsgade 76, 3. sal
8200 Aarhus N · 2300 København S

+45 70 27 70 12
https://alexandra.dk

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Teknologi

Automation | 23-08-2021 |

Et nyt dansk firma har nu løst en velkendt men hidtil uløst udfordring i metalindustrien. Made4CNC har udviklet verdens første komplette automatiske døråbnerløsning, som på

Klima

Klima | 24-08-2021 |

Udviklingen af en unik batteriteknologi, der gør det muligt at udskifte sejlbådes dieselmotorer med elmotorer, har bragt Roskilde-virksomheden ’Undine – sustainable sailing’ i finalen ved

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.