Postnord bliver godt kørende med 10 nye gaslastbiler

Klima | 31-01-2022 |

At Iveco til fulde lever op til det internationale slogan ”Your partner for sustainable transport” blev for alvor bekræftet i årets allerførste dage, da Iveco Danmark i samarbejde med TIP kunne glæde sig over at levere 10 flotte nye Iveco S-WAY gastrækkere til PostNord.

De 10 Iveco-gaslastbiler er de første, der leveres til PostNord i Danmark.

De 10 gaslastbiler er de første, der leveres til PostNord i Danmark. Det sker gennem TIP, der forestår full-service udlejning af lastbiler og trailere. PostNord har været i gang med den grønne omstilling i et stykke tid og har allerede en del erfaring med at køre på gas. Iveco har nemlig leveret flere gaslastbiler i den karakteristiske blå farve til PostNord i Sverige til tankning med flydende gas (LNG).

Med de nye Iveco S-WAY-modeller bliver PostNord rigtig godt kørende. Trækkerne er udstyret med en 460 hk gasmotor, som kører på komprimeret biogas (CBG*). Ved drift på biogas kan PostNord reducere CO2-udslippet med ca. 95%* i forhold til en tilsvarende EuroVId dieselbil. Lige så vigtigt er det, at PostNords nye Iveco gaslastbiler udleder 99% færre partikler og 90% mindre NOx-gasser end en tilsvarende EuroVId dieselbil. Med det store fokus på netop luftforureningen i de større byer, vil de nye Iveco gaslastbiler bidrage positivt til en renere og friskere luft i København og Hillerød, hvor de kommer til at køre fast.

”Vi er stolte over, i samarbejde med TIP, at kunne levere et mere bæredygtigt alternativ til den tunge transport, som kan fungere i praksis her og nu. Bilerne, som PostNord her tager i brug, har en rækkevidde på op til 500 km på en tankfuld og er godkendt til en vogntogsvægt på 44 tons. Dermed lever bilerne til fulde op til de krav, som PostNord har til sin moderne flåde af tunge køretøjer”, udtaler Carsten Sørensen, National Sales Manager fra Iveco Danmark A/S.

”PostNord har nu Iveco gaslastbiler i både Sverige og Danmark, og vi er glade og stolte af at kunne levere og supportere PostNords grønne omstilling sammen med TIP”, slutter han.

Hos TIP er leveringen en del af en vigtig strategisk milepæl.

”Vi ser en stigende efterspørgsel fra vores kunder efter mere bæredygtige transportløsninger. Derfor har vi gennem længere tid udvidet og differentieret vores produktudbud, og netop her er gastrækkere et vigtigt element i vores grønne omstilling”, siger Christian Petersen, Vice President, TIP Nordic

Nyt biogas-fyldeanlæg reducerer tidsforbrug ifm. tankning til et minimum

For yderligere effektivisering af transporten i Danmark kan PostNord inden længe tage sit eget splinternye biogas-fyldeanlæg i Brøndby i brug. Med etableringen af dette anlæg bliver tidsforbruget i forbindelse med tankning reduceret til et absolut minimum, hvilket igen bidrager til optimal drift af bilerne.

“Med biogas i tanken på 10 nye lastbiler gør vi nu danskernes pakker lidt grønnere, og så passer det os rigtig godt, at bilerne bidrager til renere og friskere luft, og ikke støjer som de gamle biler”, siger Jan Greve, der er Director of Operational Development i PostNord.

Vi ønsker PostNord tillykke med de flotte nye lastbiler og ”fuld gas” fremad.

Faktaboks om gas

En Iveco CNG-gaslastbil kan køre ca. 500 km på en tank. En Iveco LNG-gaslastbil kan køre ca. 1.600 km på en tank.

CNG

CNG står for “Compressed Natural Gas” – naturgas, der er komprimeret til 200 bar. Ved at komprimere gassen fylder den mindre, så man kan medbringe en større mængde gas.

*CBG

CBG står for “Compressed Biogas” – dvs. biogas, der er komprimeret til 200 bar. Der er teknisk set ingen forskel på CBG og CNG; forskellen ligger i gassens oprindelse. Biogas stammer fra et biogasanlæg – afhængigt af hvad biogassen produceres på, er der tale om en Well-to-wheel-reduktion på 95-171%.

LNG

LNG står for “Liquified Natural Gas” – flydende naturgas. Naturgas bliver flydende, når man nedkøler den til omkring -160°C. Fordelen ved at gøre naturgas flydende er, at dens volumen reduceres med faktor 600.

LBG

LBG står for “Liquified Biogas” – flydende biogas. Gassen bliver flydende, når man nedkøler den til omkring -160°C. Der er teknisk set ingen forskel på LBG og LNG; forskellen ligger i gassens oprindelse. Biogas stammer fra biogasanlæg – afhængigt af hvad biogassen produceres på, er der en Well-to-wheel-reduktion på 95-171%.

Kilde: Iveco

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Transport | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Transport | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Transport | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Transport | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.