Ødelægger elbilen julemaden?

Klima | 22-12-2021 |

Traditionen tro forventes danskernes højeste elforbrug igen i år at falde på juleaften, nærmere bestemt i tidsrummet 17-18, hvor flæskestege og andestege i ovnene syder om kap med de brunede kartofler på panderne i de danske hjem. Det kraftigt stigende salg af elbiler kan dog have betydning for julemaden i år, vurderer de to elnetselskaber, Cerius og Radius.

De to elnetselskaber, Cerius og Radius, der driver det meste af elnettet på Sjælland og transporterer strøm ud til godt 2,5 millioner danskere, sender juleaften i timen mellem 17 og 18 cirka 800.000 kilowatttimer ud til de private husholdninger, hvilket sammenlignet med en almindelig decemberaften svarer til, at der ville være lys i ekstra 35,6 millioner julelyskæder eller tændt for yderligere 266.000 køkkenovne – en stigning på omkring 28 procent.

Det og meget mere kan man se, hvis man dykker ned i forbrugstallene hos Cerius og Radius, fortæller administrerende direktør hos de to elnetselskaber, Jens Fossar Madsen.

Ændrer Corona mønstret i år og overtager nytårsaften førstepladsen?

”Vores færden og adfærd aflæses i vores strømdata. Hvert år kan vi fx se, at i julen forlader de unge storbyerne, og man samles i stedet hele familien ude i parcelhuskvartererne eller sommerhusområderne. Til gengæld er det lige så tydeligt, at alle de unge er tilbage i storbyernes etageejendomme, når nytåret skal skydes ind. På landet og i parcelhusområderne fastholder juleaften pladsen som topscorer, men faktisk ser det ud til, at flere komfurer i København er i gang den 31. december end juleaften. Om nytåret i år slår julen af pinden og bliver aftenen med højst strømforbrug 2021 bliver en kamp mellem by og land”

, spår Jens Fossar Madsen og fortsætter:

”Set ud over vores geografi, så var det tydeligt, at den anden Corona-nedlukning i slutningen af 2020 påvirkede højtidens strømforbrug. Vi så kraftigt stigende forbrug i Odsherred og Nordsjælland op mod jul sidste år, og modsat tidligere år begyndte stigningen allerede flere uger før jul. Noget tydede på, at københavnerne rykkede elbiler og hjemmearbejde ud i sommerhusene og blev der til et stykke ind i januar. Det var også tydeligt at se, at der var flere komfurer i gang både jule- og nytårsaften sidste år, hvilket formentlig også var et udtryk for, at mange holdt fest men kun med den nærmeste familie, og derfor var der flere ovne om at stege juleænderne og nytårstorskene. Mon ikke vi, med Corona på fremmarch igen, vil se samme billede i år?”

Mørklægger elbilerne landet efter Disney’s Juleshow?

Med den grønne omstilling på fremmarch er vores samfund i disse år ved at blive mere elektrificeret. I takt med at salget af elbiler stiger markant, og flere investerer i varmepumper, begynder en del at blive bekymrede for, om elnettet kan følge med den øgede belastning, eller om det bryder sammen og mørklægger hele byer, når tilstrækkeligt mange sætter stikket i elbilladerne samtidig.

Direktøren hos Cerius og Radius forsikrer, at elnettet kan håndtere det øgede forbrug, men maner også til eftertanke:

”Vi har i dag et solidt og veludbygget elnet, som bliver godt vedligeholdt og løbende tilpasset både byudvikling og det øgede strømforbrug, som elbiler og varmepumper giver. Det bliver dog unødigt dyrt samfundsmæssigt, hvis vi skal blive ved med at udbygge elnettet til at håndtere et sammenklumpet elforbrug – altså hvis alle lader deres elbiler op klokken 17 samtidig med, at de tænder for komfurerne og sætter vaskemaskinerne over. Derfor er det vigtigt for både samfundsøkonomien og i sidste ende kundernes pengepung, at vi alle – efterhånden som vi køber elbiler, varmepumper og øvrige strømkrævende apparater – tænker over vores adfærd og flytter en del af strømforbruget, så vi fx først oplader vores elbiler om natten”

, lyder det fra Jens Fossar Madsen, der runder af med en opfordring:

”Vi elnetselskaber skal i de kommende år gøre endnu mere for at få vores kunder med på det mindset, og det gælder ikke mindst juleaften, hvor nettet er allermest belastet. Så giv gerne ladestanderen fri jule- og nytårsaftensdag, og lad i stedet elbilen op dagen efter, hvor alle slapper af og spiser rester”.

Kilde: Radius Elnet, Via Ritzau

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Energi | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Energi | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Energi | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Energi | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.