Nrep skyder en milliardinvestering ind i ombygningen af Kronen i Vanløse

Byggeri | 02-03-2022 |

NREP løfter nu sløret for de planer, der skal omdanne Kronen i Vanløse til en sprudlende bymidte. Bycenteret er gentænkt. En ny terrasse mod metroen skal binde det ind- og udvendige sammen. Nye restauranter, kontorer og aktiviteter skal skabe et nyt samlingssted i Vanløse. Med samme tilgang vil NREP udvikle en række bycentre for ca. 2 mia. kr. i løbet af de kommende år.

Kronen Vanløse

Ombygning af Kronen i Vanløse: 1. sal åbnes udadtil imod en ny terrasse med udeservering, fitness og lege- og sportsplads. Illustration: KHR Architecture

Knap et år efter at NREP overtog Kronen i Vanløse for 680 mio. kr. kan de nye planer for bycenteret, der rummer ca. 50 butikker i stueplan og på første sal samt boliger på taget, præsenteres.

”Vores ambition er at skabe en bymidte, som Vanløse-borgerne har lyst til at engagere sig i. Det indebærer, at vi skal skabe gode og spændende tilbud, så borgerne får en række grunde til at besøge og opholde sig på Kronen,” siger Rasmus Meyhoff, der som udviklingsdirektør hos NREP er ansvarlig for projektet.

Konkret skal butiksområdet på 1. sal omkalfatres. Der skal bl.a. være kontor, restauranter og måske en daginstitution. Fitnesscenteret på taget flyttes ned på 1. sal, som åbnes udadtil imod en ny terrasse med udeservering, fitness og lege- og sportsplads. Det er også ambitionen at bruge terrassen til at binde Flintholm og Vanløse Station sammen. På taget forbedres opholdsmulighederne for beboerne, mens butiksområdet i stueplan bevares.

”Det handler helt basalt om at skabe en kombination af et naturligt flow, relevante funktioner og rum, hvor man har lyst til at slå sig ned. Kronen i dag har mange kvaliteter, men det lukker sig om sig selv, og der er ingen oplagt trafik til butikkerne på første sal,” siger Janina Zerbe, der er kreativ partner i arkitektfirmaet KHR Architecture, som er arkitektrådgiver for NREP i forbindelse med købet og ombygningen af Kronen. Hun fortsætter:

”Det bliver der lavet om på ved at åbne facaderne og skabe et alsidigt rekreativt udeareal på metrotorvets sydvendte, hævede terrasse, hvor vi har vi et stort fokus på at fremme det grønne element og at skabe et mødested i byen, der har noget at byde på uanset alder og interesser.”

Antallet af butikker reduceres til godt 30. Den samlede investering forventes at ligge på 150 mio. kr.

Et lokalt omdrejningspunkt

”Vi skal have nye funktioner ind, som i samspil med detailbutikkerne får flere mennesker til at bruge området på flere forskellige måder. Jo flere, der færdes i området, des bedre bliver miljøet og des større er sandsynligheden for, at nogen køber noget,” siger Rasmus Meyhoff og uddyber:

”Det handler om at skabe synergi. Vanløse-borgerne skal have flere grunde til at besøge Kronen, og de skal have flere grunde til at blive. Det er enkelt at sige, men det kræver gode tilbud. Folk skal have lyst til at handle dagligvarer og til at dyrke sport og motion, ligesom det skal være naturligt at ordne andre ting, når man henter ungerne, er på vej til arbejde, skal nå metroen eller bare vil mødes.”

I udarbejdelsen af projektet har NREP endvidere trukket på sine erfaringer med at udvikle byområder og -miljøer i bl.a. Herlev Bymidte, Friheden Butikscenter og Vallensbæk Stationstorv, hvor der bygges forskellige typer boliger omkring centrene, samt detailbutikkerne i Nordhavn.

Bycentres fortsatte berettigelse

”Hvert center og hver beliggenhed er unik, men der er fællestræk. Traditionelt har bycentrene været meget lukkede omkring sig selv, mens vi vil åbne dem mod nærmiljøet. Og så skal de være beboet. Det øger den lokale relevans og sikrer aktivitet døgnet rundt. Det er godt for trygheden, handelslivet og fællesskabet,” siger Rasmus Meyhoff.

Sidste år overtog NREP forvaltning og udvikling af Dades’ ejendomsportefølje. Det indebærer bl.a. en række bycentre, og med centre i egen portefølje forventer NREP at skulle udvikle en række bycentre i de kommende år. Den samlede investeringssum forventes at kunne overstige 2 mia. kr., afhængig af den endelige udformning af de enkelte projekter samt myndighedsgodkendelser.

”På trods af corona, øget nethandel og gigacentre så tror vi på bycentrene. Vi ser frem til at investere i at udvikle flere af dem til bymidter for de lokale beboere. Vi er overbevist om, at de med forskellige greb vil kunne meget mere, end de traditionelt har kunnet,” siger Rasmus Meyhoff.

Byggestart på Kronen forventes til efteråret, og den nye terrasse forventes at stå klar til foråret 2023. Omkring halvdelen af initiativerne afhænger af en revideret lokalplan. Positive dialoger med bl.a. Københavns Kommune giver NREP tro på, at den overordnede vision vil kunne føres ud i livet.

Fakta: Bycentre som er omfattet NREP’s udviklingsplaner i de kommende år:

  • Kronen i Vanløse (ejet af NREP)
  • Ballerup Centeret (ejet af Dades)
  • Waves Shoppingcenter i Hundige (ejet af Dades)
  • RO’s Torv i Roskilde (ejet af Dades)
  • Taastrup Stationscenter (ejet af NREP)
  • Farum Bytorv (ejet af Dades)
  • Hørsholm Midtpunkt (ejet af Dades)
  • Viby Centeret (ejet af Dades)
  • Samt potentielt flere af porteføljens centre.

Kilde: Nrep

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Byggeri | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Byggeri | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

Byggeri

Byggeri | 02-05-2022 |

Lige nu mangler Ukraine maskiner, som kan hjælpe med at rydde op efter Ruslands ødelæggelser i landet. Sammen med DI og nogle af de involverede […]

Byggeri

Byggeri | 29-04-2022 |

Kig forbi standen og se de nye varmepumper Vi medbringer HPI-M monobloc & Strateo split Vi ses på El & Teknik messen 3-5 Maj https://www.elogteknikmessen.dk/user/hstarm/ […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.