Nordsøens arbejdspladser kan stort set bevares efter 2050

Klima | 04-10-2021 |

Danmark har besluttet at stoppe for olie- og gasudvinding fra Nordsøen i 2050. En ny analyse viser, at mere end 2500 af arbejdspladserne kan bevares, hvis Danmark omdanner de tomme olie- og gasfelter til at lagre CO2. I tillæg vil mere end 500 arbejdspladser blive skabt indenfor skibstransport af CO2. Det svarer stort set til det antal, der i dag er beskæftiget med olieproduktionen på Nordsøen.

Oliefelt i Nordsøen

”Danmark har været på Nordsøen i mange år, og vi har derfor en unik mulighed for både at gøre en stor forskel for klimaet og samtidigt fastholde rigtigt mange arbejdspladser på Nordsøen. Potentialet er kæmpestort. Det er vigtigt, at vi fastholder og udnytter den viden, der er i branchen. Det er i høj grad de samme kompetencer, der er brug for, når vi taler om CO2-lagring”, siger Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal.

I praksis er der et stort sammenfald mellem de opgaver, der løses på en olie- og gasplatform og de opgaver, der kræves for at lagre CO2 i undergrunden og vedligeholde lageret og holde det sikkert. De udtjente olie- og gasfelter i Nordsøen vil kunne genbruges med få modifikationer.

Regeringens klimaprogram lægger op til, at en stor del af CO2-reduktionen (op mod 40%) frem mod 2030 skal ske gennem netop CO2-fangst og -lagring. I de kommende to år er der afsat 200 mio.kr. til støtte af et pilotprojekt, der tester CO2-lagring i Nordsøen.

Dansk Metal mener, at den nye rapport, som viser et stort potentiale for at fastholde arbejdspladser på Nordsøen, øger behovet for investeringer, så der kan skabes mange nye grønne jobs.

”Det er vigtigt, at Danmark er med fra starten. Det er et godt eksempel på, at det er muligt at investere i den grønne omstilling og samtidigt bevare arbejdspladser. Når først teknologien er på plads, kan der være et stort potentiale for eksport til udlandet”, siger Claus Jensen.

Læs den nye rapport her, som beskriver potentialet for fastholdelse af arbejdspladser i Nordsøen ved at omdanne olie- og gasfelter til CCS-anlæg.

Kilde: Dansk Metal

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Industri | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Industri | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Industri | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Industri | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.