Københavnske kontorprojekter skal styres af Nrep og KPC

Byggeri | 26-01-2022 |

NREP og KPC har netop indgået en aftale om et 15.000 kvm byggeri i Teglholmen. Parterne tog i begyndelsen af januar første spadestik til et byggeri i Nordhavn. Begge projekter er inden for NREP’s kontorkoncept, Woods. Samarbejdet mellem partnerne er nyt men langt fra udtømt.

NREP og KPC har netop taget første spadestik til et kontorbyggeri i Nordhavn (billedet), som efter planen åbner ultimo 2023. Et andet kontorbyggeri er på vej på Teglholmen. Begge projekter er inden for NREP’s kontorkoncept, Woods

NREP og KPC har, uafhængigt af hinanden, været blandt de meste aktive aktører i udviklingen af Teglholmen og Nordhavn i København. I et nyt samarbejde tager virksomhederne fat på at bygge moderne kontorfaciliteter på nogle af de to områders allersidste byggefelter.

”Vi er en stor spiller på udviklings- og entreprisemarkedet, og NREP er en gigantisk spiller på det danske ejendomsmarked. Dermed er der en vis naturlighed i, at vi finder sammen. Samtidig har vi stor erfaring med kontorbyggeri, så disse to første projekter falder direkte inden for vores kernekompetence,” siger Jesper Jørgensen, CEO, KPC Ejendomsudvikling.

De to byggerier er inden for NREP’s kontorkoncept, Woods, som er målrettet små og mellemstore virksomheder. Woods-konceptet skiller sig ud på fleksibilitet og service, så virksomheder dels har plads til at vokse, dels kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med kvaliteter, der giver medarbejderne lyst til at møde ind. Projekterne bæredygtighedscertificeres samtidig til DGNB Guld.

NREP åbnede i foråret 2021 det første Woods-kontorhus, Augusthus, nær DR Byen.

”På trods af corona-epidemien har vi oplevet, at virksomhedernes interesse for Woods har været ganske overvældende. Det bekræfter os i tesen om, at der er plads i markedet til et moderne, bæredygtigt, fleksibelt og brugerrettet kontorprodukt. Nu bygger vi yderligere to kontorhuse, og vi har appetit på endnu flere,” siger Toke Clausen, der er Head of Woods Office hos NREP.

Stor aktivitet på vej

Det seks etager høje kontorhus på Teglholmen, der bl.a. vil have en dagligvarebutik i stueetagen og fuld parkeringskælder, skal nu tegnes færdigt, hvorefter byggetilladelsen kan indhentes. Der forventes første spadestik i 2023, og byggeriet ventes at stå færdigt i første halvår af 2025. Der blev i begyndelsen af januar taget første spadestik til kontorhuset i Nordhavn, som efter planen åbner ultimo 2023.

Projekter som disse er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet, ligesom der var et forholdsvist kort vindue til at få detaljerne i aftalen om byggeriet på Teglholmen på plads. Dermed lykkedes det kun at nå til enighed, fordi tillid mellem parterne muliggjorde en hurtig beslutningsproces.

”Vi har en række projekter i støbeskeen, så et nyt samarbejde bekommer os vel. Der er en gensidig tillid, ligesom vi har en god indbyrdes forståelse af, hvordan vi tænker ejendomsudvikling. Nu har vi sat to skibe i søen, og det vil forhåbentligt være startskud til en række udviklingsprojekter inden for både kontor og andre segmenter,” siger Thomas Riise-Jakobsen, som er partner hos NREP.

NREP’s overtagelse af de to byggerier sker som en traditionel ’forward purchase’, hvor betaling sker, når byggeriet af kontorfaciliteterne er færdigt.

Kilde: Nrep

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Byggeri | 01-07-2022 |

Fremtidssikr dit hjem med en varmepumpe Den grønne omstilling har i den grad vundet indpas i de danske hjem – og med god grund. Der […]

Byggeri

Byggeri | 02-06-2022 |

Stor besparelse på varmeregningen med en væghængt HPI-varmepumpe fra HS Tarm. Der kan være mange penge at spare ved at udskifte den gamle gaskedel med […]

Byggeri

Byggeri | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Byggeri | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.