Klimapartnerskab har givet en besparelse på op til 50% af CO2-udledningen

Klima | 10-03-2022 |

I foråret 2020 startede et klimapartnerskab mellem Blue Water og SpaceInvader, og rejsen mod mere bæredygtig vejtransport begyndte. Om muligt skulle det også bidrage til at minimere effekten af andre udfordringer som kapacitetsknaphed og chaufførmangel samt høje fragtpriser. De to partnere har nu indgået en treårig samarbejdsaftale.

Ifølge de to aktører skal fremtidens løsninger udvikles i solide klimapartnerskaber, hvor innovation og mod til at gøre ting anderledes går hånd i hånd. Det er præcis, hvad der er sket i de forløbne to år, hvor der både er kigget på fysisk kapacitetsoptimering og optimering af fragtdata hos Blue Waters kunder.

”Hver kubik- og ladmeter tæller i klimaregnskabet og på bundlinjen. Jo mere vi ved om godset og dets bevægelse i logistikflowet, des bedre bliver vi til at udnytte kapaciteten på hver kørsel og dermed gøre transporten mere bæredygtig”, siger Steen Frederiksen, adm. direktør i SpaceInvader.

Data er udgangspunktet for bæredygtig udvikling

I praksis har Blue Water og SpaceInvader testet, hvordan øget dataudveksling og data-tracking kan bidrage til en mere bæredygtig håndtering af pallegods:

”Med SpaceInvaders stativer kan vi fylde lastbilerne optimalt, reducere antallet af kørsler og spare både CO2 og omkostninger. Derfor tager vi nu næste skridt og ser løsningen fra SpaceInvader som et afgørende værktøj til klimaoptimering og en vigtig brik i vores bæredygtighedsstrategi”, fortæller Mikkel Østergaard Kruse, Director Road Operations Denmark hos Blue Water.

Blue water shipping

Blue Water effektiviserer sine kunders forretning med pallestativer fra SpaceInvader

Hos logistikkoncernen tager man den grønne omstilling alvorligt. Et essentielt sted at tage fat er maksimal udnyttelse af lastrum og containere gennem effektiv pakning. Gods kommer i alle afskygninger, og netop derfor er fleksibiliteten ved SpaceInvaders løsning altafgørende.

”Blue Waters tilgang til bæredygtighed bygger på agilitet, og derfor giver det mening for os at tilbyde SpaceInvaders produkter til vores kunder. Kiilto, en af Nordens førende producenter af hygiejne- og rengøringsprodukter, har stort fokus på at begrænse CO2-udledningen både i egen produktion og fra transporter, og i deres løsning har vi set optimeringer, hvor CO2-udlelningen er halveret per kørsel”, fortæller Mikkel Østergaard Kruse.

En vigtig brik i den grønne omstilling

Pallestativerne er blevet en fast bestanddel af Blue Waters grønne omstilling. Kunderne inddrages direkte i planlægningen af de optimeringsmuligheder, der er identificeret i deres logistikflows, og ’gevinsten’ – den grønne såvel som den økonomiske – kommer alle parter til gode.

Steen Frederiksen supplerer: ”Vores pallestativer skaber værdi for mange forskellige godstyper, også farligt gods. Det handler om at se både de strategiske og driftsmæssige muligheder, som dobbeltstabling giver; for ofte kan selv få stativer spare en lastbilkørsel”.

Samarbejdet mellem Blue Water og SpaceInvader stopper ikke her, da aftalen også omfatter fælles grøn forretningsudvikling. I øjeblikket tester de to derfor også en ny digital sporingsenhed, som monteres direkte på stativerne og gør det muligt at følge stativernes bevægelse gennem forsyningskæderne.

Kilde: SpaceInvaders

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Transport | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Transport | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Transport | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Transport | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.