Julegaven for de danske havne

Klima | 16-12-2021 |

Brancheorganisationen har længe været engageret i arbejdet med teknologien Power-to-X og ser store muligheder i regeringens udspil.

”Det er overordentligt positivt, at regeringen nu rykker med et udspil, der kan sætte gevaldigt gang i omdannelsen af havvind og sol til grøn strøm, der så igen kan blive basis for fremtidens klimavenlige, grønne brændsler.” Det siger Tine Kirk, direktør for brancheforeningen Danske Havne, i en kommentar til regeringens udspil om en kickstart af udviklingen af grønne brændstoffer.

”I Danske Havne er vi store fans af at handling følger ambitioner og ord, og jeg må sige, at regeringen på mindre end en uge har handlet i forhold til ambitionerne på klima- og energiområdet. Forleden med en meget bred politisk aftale om CO2-fangst, transport og lagring og nu med oplæg til forhandling, hvor der er sat både ambitioner og rede penge bag. Det må vi kvittere for!”, siger Tine Kirk.

Regeringens udspil indeholder bl.a. 1,25 mia. kr. til hvad man kan kalde direkte produktionsstøtte og 344 millioner kroner til at støtte den såkaldte PtX-teknologi.

PtX, eller Power-to-X, er betegnelsen for den teknologi, der via elektrolyse omdanner den grønne strøm (power) fra vind eller sol til klimavenlige brændstoffer (X), f.eks. brint.

Danske Havne ser Power-to-X som et muligt nyt dansk energi-eventyr, der kan sikre både arbejdspladser og vækst og være et afgørende skridt for at nå de danske klimamål. Mere end halvdelen af de danske erhvervshavne er på forskellig vis involveret i projekter med havvindmøllerparker, og flere havne har taget skridt i retning af PtX.

Danske Havne har længe været engageret i den nye teknologi, bl.a. fordi havnene kan levere den nødvendige infrastruktur og fungere som energihubs.

Brancheorganisationen udgav allerede i foråret i år, sammen med Dansk Energi, rapporten ”En grøn havnestrategi for Power-to-X”. Heri er visionen formuleret: ”Danmark er i 2030 en verdensførende nation indenfor omstilling til PtX-brændsler, og de danske erhvervshavne tilbyder havneinfrastruktur til at understøtte PtX-brændsler til skibe og lastbiler.”

Kilde: Danske Havne

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Energi | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Energi | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Energi | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Energi | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.