Jet, diesel og benzinmotorer skal have grønt brændstof

Klima | 12-01-2022 |

European Energy og det amerikanske firma Vertimass har underskrevet en hensigtserklæring om at videreudvikle teknologi inden for grønt brændstof til jet, diesel og benzinmotorer.

I fremtiden skal flybrændstof være grønt, hvis det står til European Energy. Derfor har den danske udvikler af sol- og vindenergi samt power-to-x underskrevet en hensigtserklæring om at styrke udviklingssamarbejdet med det amerikanske firma Vertimass, der har specialiseret sig i at omdanne metanol til brændstof, der kan bruges i jet, diesel- og benzinmotorer.

European Energy har allerede i dag opført et pilotanlæg i Aalborg sammen med Aalborg Universitet, der producerer e-metanol – og er flere steder i Danmark i gang med at udvikle storskala PtX-anlæg, der bruger energi fra sol og vindkraft til at producere e-metanol. Det første af de store anlæg kommer til at levere e-methanol til bl.a. Maersk fra slutningen af 2023.

– European Energy er klar til at indtage en central rolle i den grønne omstilling. Gennem PtX-løsninger kan vi være med til at bringe vedvarende energi ind i de sektorer, der i dag stadigvæk er nødsaget til at bruge fossile brændstoffer. Det kan fx være inden for brændstof til flybranchen, hvor vi ser et stort potentiale i at kunne kombinere vores viden omkring e-metanol med Vertimass’ teknologi, siger Søren Knudsen Kær, Head of Technology i European Energys PtX-afdeling.

Vertimass producerer bæredygtige brændstoffer og kemikalier fra metanol og ætanol med høj effektivitet, hvilket kan reducere drivhusgasemissionerne dramatisk i forhold til at bruge fossile brændstoffer.

Teknologien til fremstilling af jetbrændstof og kemikalier fra metanol giver mulighed for markant at reducere drivhusgasfodaftrykket hos forbrugere af disse brændstoffer.

– Vertimass ser frem til at bruge e-metanol til vores unikke måde at producere kulbrinter. En kombination af disse teknologier vil ikke kun kunne producere bæredygtigt flybrændstof og andre kulbrintebrændstoffer, som er CO2-neutrale, men også, afbøde klimaændringer ved at omdanne kuldioxid til vedvarende plast og dermed permanent fjerne denne drivhusgas fra atmosfæren, siger Vertimass’ CEO Charles Wyman.

Kilde: European Energy

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Klima | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Klima | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Klima | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Klima | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.