International konference om udvikling af bæredygtige polymerer

Klima | 02-09-2021 |

Stor konference om fremtidens bæredygtige produktion og genanvendelse af polymerbaserede produkter som plast, gummi, tekstiler og coatings.

Globale virksomheder som LEGO, BASF, Haldor Topsøe og Fraunhofer går på podiet, når Teknologisk Institut den 3. november 2021 holder international konference om udvikling af bæredygtige polymerer. Danmarks udviklingsmiljø og brede partnerskaber tiltrækker stadig flere store spillere, der ønsker at rykke på den grønne omstilling.

teknologisk institut

Teknologisk Institut samler store navne til konference om fremtidens bæredygtige polymermaterialer

Polymerbaserede materialer som for eksempel plast, gummi, tekstiler og coatings har gennem de sidste 100 år været på en udviklingsrejse mod stadig større performancekrav, fx robusthed, styrke og holdbarhed. Det har givet mange uundværlige produkter – men nu står vi med en udfordring. Den grønne omstilling stiller stadig stigende krav til, at produkterne produceres bæredygtigt og kan indgå i nye materialekredsløb efter brug for at minimere miljø- og klimaaftryk. Dermed er der udstukket en ny kurs for polymerbaseret produktudvikling.

Efterspørger nye teknologier

– Vi ser ind i et marked, hvor udviklingen går utrolig hurtigt, og hvor virksomhederne som aldrig før efterspørger nye teknologier inden for bæredygtig produktudvikling og genanvendelse. Men både produkter og værdikæder er komplekse. Til gengæld er mange fælles om de samme udfordringer, og derfor drives innovationen på området allerbedst indenfor rammerne af brede samarbejder på tværs af brancher og værdikæder, fortæller centerchef Helle Svendsen fra Teknologisk Institut.

Store virksomheder, også uden for landets grænser, er allerede begyndt at vende blikket mod Danmark, der har en stærk tradition for offentlig-private samarbejder med deltagelse af universiteter, GTO’er og private virksomheder.

Danmark i førertrøjen

En af oplægsholderne på konferencen, Dr. René Backes fra den tyske kemigigant BASF, forklarer, hvad der gør Danmark særligt interessant:

– Bæredygtighed og cirkulær økonomi er højt på de nordiske regeringers dagsorden. Danmark har i særlig gad førertrøjen inden for procesudvikling, energikonvertering og genindvinding af affald. Danmark er en nøglespiller med global gennemslagskraft på grund af landets infrastruktur, stabile økonomi og fremtidsorienterede mindset. Genanvendelsesteknologier udviklet i Danmark har potentiale til at kunne løse affaldsudfordringer på global skala og dermed drive den grønne omstilling.

På konferencen, POLYMER21, får deltagerne mulighed for at høre oplæg fra flere nøgleaktører og læringer fra flere store R&D-projekter. Temaet for konferencen er ”Approaches to Sustainability”, hvor der vil være fokus på blandt andet udvikling af biopolymerer og kemisk genanvendelse af hærdeplast.

Konferencen henvender sig til alle specialister og ledere med ansvar for R&D og innovation indenfor bæredygtige polymerer i hele værdikæden fra fremstilling til genanvendelse.

POLYMER21 afholdes på engelsk, og man kan deltage både fysisk på Teknologisk Institut i Aarhus og online.

For mere information om konferencen: www.dti.dk/polymer21

Kontakter

Kontakt om konferencen: Sektionsleder Lars Haahr Jepsen
Teknologisk Institut
Mobil: 72 20 19 27
Mail: laje@teologisk.dk

Kilde: Teknologisk institut

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Ressourcer | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Ressourcer | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Ressourcer | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Ressourcer | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.