Infrastrukturen af brinttankstationer i Tyskland, Danmark og Østrig udbygges af Phillips 66 og H2 Energy Europe

Klima | 08-02-2022 |

Virksomhederne indgår i et joint venture-samarbejde om at opføre op til 250 brinttankstationer inden 2026.

Phillips 66 (NYSE: PSX) og H2 Energy Europe (“H2 Energy”) annoncerer deres forpligtelse til at udvikle op til 250 brinttankstationer i Tyskland, Østrig og Danmark inden 2026 gennem et 50/50 joint venture-samarbejde mellem deres datterselskaber, Phillips 66 Limited og H2 Energy Europe AG. Aftalen er betinget af myndighedernes godkendelser og sædvanlige lukkebetingelser.

Phillips 66 Limited er et U.K.-baseret, helejet datterselskab af Phillips 66, en energiproduktions- og logistikvirksomhed. Phillips 66 har gennem sit JET®-brand en stor tilstedeværelse indenfor detail i Europa og et voksende netværk for brintpåfyldning i Schweiz gennem deltagelsen i Coop Mineraloel AG joint venture.

H2 Energy har hovedkontor i Schweiz og er et joint venture-samarbejde mellem råvarehandelsfirmaet Trafigura Pte Ltd. og H2 Energy Holding AG, en førende brintleverandør i Europa med investeringer i produktion, distribution og udnyttelse af grøn brint. Gennem tilknyttede virksomheder var H2 Energy den første til at udvikle og levere brintlastbiler til kommercielle brugere og skabe et grønt brintøkosystem i Schweiz.

“Vi betragter brint- og brændselscelleteknologi som en afgørende brik for energiomstillingen,” sagde Rolf Huber, grundlægger af H2 Energy. “Det udnytter overskydende elproduktion og lagrer og distribuerer energi, der er produceret af vedvarende energikilder.”

De europæiske datterselskaber til Phillips 66 og H2 Energy vil udnytte deres respektive evner og erfaring til at udvikle et detailnetværk, der samler brintforsyning, logistikken vedrørende påfyldning og efterspørgslen på køretøjer. Hvor det er muligt, er målsætningen, at parterne vil forsyne netværket af brinttankstationer med grøn brint. Efterspørgslen forventes delvist gennem H2 Energys ejerskab i Hyundai Hydrogen Mobility, der er en detail- og distributionspartner i Europa for Hyundais kommercielt tilgængelige tunge, eldrevne lastbil.

“Hos Phillips 66 mener vi, at udvidelse af adgangen til brint er afgørende for at opnå en fremtid med mindre udledning af CO2,” siger Brian Mandell, Phillips 66 Executive Vice President, Marketing and Commercial. “Vi er glade for slå os sammen med H2 Energy, der har haft succes med at udvikle teknologiske aktiver på tværs af værdikæden for brint.”

Joint venture-samarbejdets fremtidige netværk af brint brinttankstationer i Tyskland, Østrig og Danmark vil omfatte eksisterende tankstationer med JET®-brandet såvel som nye lokationer på større transportruter. H2 Energy vil være ansvarlig for at integrere brintproduktion og -forsyning samt apparatet til at tanke op gennem sine helejede og tilknyttede enheder.

H2 Energy afslørede for nylig planerne om at opføre et elektrolyseanlæg på 1 GW i Danmark, der er i stand til at producere op til 90.000 tons grøn brint om året.

Om Phillips 66

Phillips 66 er en energiproduktions- og logistikvirksomhed. Med en portefølje af midstream-, kemikalie-, raffinering-, marketing- og specialvirksomheder behandler, transporterer, opbevarer og markedsfører virksomheden brændstoffer og produkter globalt. Med hovedkontor i Houston har virksomheden 14.000 ansatte, der alle er dedikeret til sikkerheden og har ekspertise i driften. Phillips 66 havde aktiver til en værdi på $56 milliarder pr. 31. december 2021. Besøg www.phillips66.com for mere information eller følg os på Twitter @Phillips66Co.

Om Trafigura

Trafigura blev grundlagt i 1993 og er en af ​​de største fysiske koncerner indenfor råvarehandel i verden. I hjertet af global forsyning forbinder Trafigura verden med de vitale ressourcer, den har brug for. Gennem vores afdelinger indenfor olie og petroleums produkter, metaller og mineraler samt energi og vedvarende energi implementerer vi infrastruktur, kompetencer og et globalt netværk til at flytte råvarer fra der, hvor der er overflod, til der, hvor der er mest behov for dem. Vi danner stærke relationer, der gør forsyningskæderne mere effektive, sikre og bæredygtige.

Trafigura ejer og driver også en række industrielle aktiver, herunder en majoritetsandel af den globale producent af multimetal, Nyrstar, brændstoflagrings- og distributionsselskabet, Puma Energy, havne- og logistikudbyder i form af joint venture-samarbejdet, Impala Terminals, og en energi- og vedvarende energiinvesterings- og udviklingsplatform, Nala Renewables. Med over 1.000 aktionærer er Trafigura ejet af sine ansatte og beskæftiger over 13.000 mennesker, der arbejder i 48 lande. Besøg: https://www.trafigura.com.

Kilde: H2 energy

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Transport | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Transport | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Transport | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Transport | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.