HVO-diesel i Daschers lastbiler
Klima | 11-11-2021 | Fagsiderne
Dascher har lagt en strategi for at kunne deltage i den grønne omstilling, og de har derfor valgt at teste HVO-diesel på deres lastbiler som kører i København. Ved at skifte HVO-diesel, så kan Dascher formentlig leverer helt op 80% emissionsfrit i Hovedstadsområdet.
Dachser Denmark tester transport med HVO-diesel
Testen af HVO-diesel kommer til at forløbe på følgende måde:
2 ud af 40 lastbiler fra Dascher skal køre på HVO-diesel. Lastbilerne er dem man kategoriserer under short-distance biler, og de er tilknyttet vejtransportfilian i Hvidovre. Chaufførerne i de 2 lastbiler kommer ikke til at kunne mærke nogen form for forskel på HVO-dieslen, men det vil derimod gør en kæmpe forskel for de mennesker der lever i de tæt bebyggede områder.
”Vores projekt med test af biodiesel til vores eksisterende short distance-flåde har længe været undervejs, og nu kan vi endelig snart give startskuddet,” fortæller Peter Hut, General Manager for Dachser Denmarks vejtransportfilial i Hvidovre. ”Afhængig af brændstoffet vil vi nu kunne levere op til 80 procent emissionsfrit til udvalgte områder i København.”
Logistikleverandøren kan ved brug af den nye HVO-diesel opnår resultater på 80% besparelse af CO2-udledningen.
HVO-dieslen, som er et syntetisk produkt, er produceret af animalsk fedt og madolie, desværre er denne form for diesel væsentligt dyrere end den “almindelig” diesel, som vi er vant til at fylde på lastbilerne.
”Vi har valgt at holde vores vognmænd omkostningsfrie i denne sammenhæng,” fastslår Peter Hut. ”Dermed medfører dette skifte hverken ændringer hos vores samarbejdspartnere eller deres chauffører.”
Klimabeskyttelsen strategi
Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg er de første områder som skal have leverance af de 2 lastbiler. Erfaringerne med de 2 lastbiler vil på et lidt senere tidspunkt vise, om der skal sættes flere HVO-diesel lastbiler på vejene, ved de korte distancer. Den langsigtede strategi for klimabeskyttelsen indeholder desuden 2 elektriske lastbiler, som skal dække områderne Refshaleøen, Christianshavn, Sydhavn og København K.
”Det er ikke til at komme udenom, at der lige nu foregår en gradvis omstilling til grønnere leveringsmetoder i transportbranchen,” siger Peter Hut. ”For os er det vigtigt at bidrage til den udvikling og at turde stille spørgsmålstegn ved måden, hvorpå vi gør tingene i dag og optimere på en lang række parametre, blandt andet bæredygtighed. Klimabeskyttelse er et vigtigt emne i mange brancher – og det kan vi også mærke på vores kunder.”
Klimastrategien for Dascher har stort fokus på at skifte til lav- og nul- emissionsteknologier for miljøvenlige transport midler. Der er dog også en del andre tiltag i strategien, som eksempel er der blevet arbejdet meget med modulvogntog i Sverige.
Kilde: Dascher
SENESTE NYT
ANNONCØRER