Hurtig grøn omstilling og dansk forsyningssikkerhed

Byggeri | 14-03-2022 |

50.000 nye varmepumper vil i løbet af det næste år kunne medvirke til at sikre både hurtig grøn omstilling og dansk forsyningssikkerhed.

Varmepumper er et meget energieffektivt alternativ til naturgassen, som Regeringen og et flertal i Folketinget har aftalt at afvikle inden 2030. Og nu hvor forsyningssikkerhed er blevet en akut prioritet – ikke mindst som følge af udviklingen i Ukraine og Regeringens ønske om at afvikle import af naturgas fra Rusland hurtigst muligt, er varmepumper blevet en helt oplagt løsning

”Vi kan rimeligt hurtigt medvirke til at udfase naturgasfyret og erstatte det med individuelle varmepumper”, siger Lars Abel, Sekretariatschef i Varmepumpeindustrien.

Varmepumpeteknologien er en meget energieffektiv og vedvarende varmekilde, som mangedobler den vind og solenergi, der produceres. Det er helt i overensstemmelse med Klimarådets anbefalinger i Klimarådets rapport ”Omstilling frem mod 2030” fra juni 2017, og senest i statusrapporten fra februar 2022. Her peger man på behovet for forskellige elektrificeringstiltag, heriblandt omstilling fra olie- og gasfyr til varmepumper. Klimarådet peger på det store CO2-fortrængningspotentioale. ”En udrulning af flere individuelle varmepumper kan iværksættes umiddelbart, og i modsætning til eksempelvis fjernvarme forudsætter det ikke flerårige investerings- og anslægsplaner”, tilføjer Lars Abel.

I en henvendelse til Statsminister Mette Frederiksen skriver Varmepumpeindustrien:

”Varmepumpeindustrien foreslår, at der straks muligt iværksættes en opgørelse og kortlægning af olie- og gasfyr i kommunerne. I første omgang peger vi på mulighederne for at udfase statens og kommunernes egne olie- og gasfyr. Herudover tilrettelægges en aktiv og systematisk konverteringsindsats, så alle bygningsejere af olie- og gasfyr automatisk får et tilbud om en hurtig og tryg konvertering til en varmepumpe. Det vil samtidig betyde behov for yderligere gunstige rammevilkår. Den overvældende interesse for den nuværende bygningspulje, hvor man kan søge om en økonomisk håndsrækning til eksempelvis at udskifte sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe, understreger danskernes lyst til at omsætte de grønne ambitioner til handling. Håndværkerfradraget kunne samtidig målrettes den grønne omstilling.”

Varmepumpeindustrien tilbyder samtidig at mødes med Klima- Energi- og Forskningsminister Dan Jørgensen for at drøfte mulighederne for en hurtig udrulningsplan for individuelle varmepumper, oplyser Lars Abel.

Når man fra politisk hold er klar til at prioritere indsatsen og træffe de nødvendige beslutninger, er varmepumpeindustrien derfor også helt klar til at hjælpe de danske boligejere med at sige et hurtigt farvel til deres olie- og gasfyr, fastslår Lars Abel.

FAKTA: Udviklingen omkring varmepumper i Danmark

Der har de seneste år været en markant stigningen i antallet af installerede varmepumper i Danmark.

Flere af Varmepumpindustriens medlemsvirksomheder i Danmark og udlandet har allerede udvidet deres produktionsfaciliteter i betydeligt omfang.

Varmepumpeindustrien anslår derfor, at det er muligt at installere op imod 50.000 luft/vand eller jordvarmepumper i løbet af det næste års tid.  Det vil være godt og vel en fordobling i forhold til det seneste år.

Ifølge Varmepumpeindustriens samarbejdspartnere blandt installatørerne vil der også være den nødvendige arbejdskraft til rådighed, ikke mindst når det tages i betragtning, at gasinstallationerne afvikles sideløbende. Der er i dag ca. 1200 veluddannede VE-godkendte varmepumpeinstallatører, som står klar til at installere de individuelle varmepumper.

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Indeklima | 01-07-2022 |

Fremtidssikr dit hjem med en varmepumpe Den grønne omstilling har i den grad vundet indpas i de danske hjem – og med god grund. Der […]

Byggeri

Indeklima | 02-06-2022 |

Stor besparelse på varmeregningen med en væghængt HPI-varmepumpe fra HS Tarm. Der kan være mange penge at spare ved at udskifte den gamle gaskedel med […]

Byggeri

Indeklima | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Indeklima | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.