Højteknologiske smarthome – Fremtidens Hjem
Teknologi | 22-02-2022 | Fagsiderne
Det højteknologiske smarthome Fremtidens Hjem er flyttet til Fredericia, og det skal fejres med et brag af en åbning.
Fremtidens Hjem åbner dørene med et brag af en åbningsfest torsdag. d. 24. februar kl 16. Foto: Patricio Juarez
I dørkarmen i Fremtidens Hjem er der en knap, som straks aktiverer hele huset – og en behagelig damestemme siger: ”Velkommen til Fremtidens Hjem.”
Træder man ud i køkkenet, kan man igen ved et enkelt klik aktivere ”party- mode”, så lyset stråler og musikken spiller. Eller man kan bare via sin telefon bede den wifi-forbundne kaffemaskine om at brygge en kop kaffe…
Det højteknologiske smarthome Fremtidens Hjem er flyttet til Fredericia, og det skal fejres med et brag af en åbning:
”Huset er – trods alskens gadgets og teknologi – bedst med mennesker i. Så vi glæder os rigtig meget til at kunne åbne for offentligheden, og vise huset frem,” siger Torben Vognsen, der er direktør i HomeWize, der står bag konceptet. Huset er bygget af det sønderjyske byggefirma eurodan-huse, og hovedpartner i huset er energikoncernen EWII.
Åbningen foregår d. 24. februar på Fuglsang Allé 81 i Fredericia, og der er åbent for alle interesserede mellem klokken 16 og 18.
Her vil der være mulighed for at få en rundvisning i huset, og en demonstration af husets teknologiske muligheder – blandt andet kan gæster få en tur i den elektriske Ford Mustang eller at se hvordan husets gadget-spækkede hjemmebiograf fungerer.
Indtil december lå huset i Vindinge på Sjælland. Med flytningen har der været anledning til at dreje konceptet over i en grønnere retning, siger Torben Vognsen:
”Det nye i Fredericia-huset er, at vi har bæredygtighed som styrende parameter – og det er derfor, vi har valgt EWII som hovedpartner. Så i denne omgang vil man udover gadget-delen også kunne opleve de nyeste bud på bæredygtige løsninger,” siger Torben Vognsen, og tilføjer, at der selvfølgelig også er mulighed for at lade sin el-bil op i huset.
Samarbejdet tæller, udover de tre hovedpartnere, følgende virksomheder: Samsung, Weber, PanaSonic, Sonos, NiKo, Vendora Nordic, Epson, Gardena, acer, Ledvance, DAO, Orbital Systems, ZACO, auping samt Jørgen C Nielsen Møbler.
Kilde: EWii
SENESTE NYT
ANNONCØRER