Højisolerede porte til frostrum i stor logistikbygning
Byggeri | 24-03-2022 | Fagsiderne
DSV’s nye logistikbygning ved Hedehusene er opført af entreprenørvirksomheden DS Flexhal A/S, som har valgt DAN-doors som leverandør af samtlige døre og porte til bygningens køle- og frostrum.
DSV’s nye logistikbygning ved Hedehusene er netop blevet færdiggjort, og bygningens mange køle- og frostrum er forsynet med intelligente, topmoderne automatiske high speed porte, røgventilation og brandskydeporte fra den danske dørproducent DAN-Doors.
High-speed porte til minus 45°C
I logistikbygningens to enorme frostrum, der kører ved henholdsvis -25°C og -45°C vil der i dagligdagen være meget trafik med truck, og for at minimere kuldetabet er der derfor valgt højisolerede high-speed porte med lynhurtig åbne- og lukkehastighed og automatisk adgangskontrol.
– De løsninger, DSV har valgt til deres køle- og frostrum fortjener at blive særligt fremhævet af flere forskellige årsager, siger Salgsdirektør ved DAN-doors, Per Pedersen. – Med high speed porte er der hurtig adgang til køle- og frostrummene med truck, hvilket er en vigtig del af logistikken. Herudover minimerer portenes høje isoleringsevne energiforbruget, og endelig er udgifter til drift og vedligehold reduceret til et minimum, da portene er robuste og driftssikre.
Her ses salgskonsulent Peter Dybdal fra DAN-Doors ved en af high speed portene, der er 6 meter høje. De to store orange pullerter sikrer dørene mod påkørsel af gaffeltrucks.
Røgventilationsdøre monteret i frostrum i 12 meters højde
DSV har haft stor fokus på sikkerhed i projekteringen af den nye logistikbygning. Både kølerum og frostrum er forsynet med røgventilationsdøre, som er placeret helt oppe ved loftet i 12 meters højde.
Røgventilationsdørene er fuldautomatiske og tilkoblet et ABV-anlæg, som åbner røgventilationsdørene i tilfælde af brand. Omvendt giver automatikken mulighed for at lukke dørene igen, når årsagen til røgmeldingen er under kontrol. Med døre i 12 meters højde er denne funktion lige så relevant, som åbningsmekanismen er i forbindelse med alarm.
DSV’s logistikbygning blev taget i brug midt i marts 2022.
Om DAN-doors
DAN-doors har knap 40 års erfaring med at udvikle og producere døre og porte i rustfri stål til alle typer erhverv. Virksomheden er kendt for at levere gennemtænkte løsninger i meget høj kvalitet og med lang levetid, og de leverer i dag døre og porte til kunder i hele verden, herunder USA, Sydamerika, Canada, Australien, Asien, Afrika og Europa.
SENESTE NYT
ANNONCØRER