Håndværkere skal uddannes i bæredygtigt byggeri

Byggeri | 01-03-2022 |

Som de første i Danmark, tilbyder tømreruddannelsen på NEXT i Rødovre eleverne at uddanne sig i bæredygtigt byggeri.

Der bliver købt træ fra bæredygtig skovdrift, mens knap så bæredygtige materialer som plastic, cementbaserede materialer og tjærepap bliver udskiftet i konstruktionerne. De mener det alvorligt på tømreruddannelsen på NEXT, når de siger, at målet er, at alle elever fra 2024, både teoretisk og praktisk, har bæredygtigt byggeri som en fast integreret del af uddannelsen.

Det handler om træ

På nuværende tidspunkt kan eleverne vælge moduler på tre ud af fem hovedforløb, hvor der arbejdes med bæredygtighed. Tømrerteamet har de seneste par år været med i et pilotprojekt, som skal udvikle uddannelsen i en bæredygtig retning i forhold til det CO2-aftryk, byggeriet har på klimaet.

Først og fremmest handler det om udelukkende at bruge træ i de konstruktioner, som eleverne bygger, for det er her, der for alvor kan spares på CO2 –udledningen.

– En stor del af udledningen i byggeriet kommer fra byggematerialer. Derfor har vi på vores bæredygtige forløb udskiftet forskellige isoleringstyper med træ, ligesom vi ikke bruger plasticmembraner og tjærepap. Det gør en kæmpe forskel i kombination med, at vi naturligvis bruger træ fra bæredygtig skovdrift, fortæller uddannelsesleder Kåre Banke.

Direktør Ole Heinager

Direktør Ole Heinager

Begejstret direktør

Uddannelsen i bæredygtigt byggeri går godt i spænd med NEXTs samlede 2025-strategi om at tænke og agere bæredygtigt, og direktør Ole Heinager er da også begejstret for udviklingen på tømreruddannelsen.

–  Flere og flere spændende bæredygtighedsprojekter spirer for tiden frem på vores uddannelser, og det her projekt har et kæmpe potentiale, både i forhold til klimaet og rekrutteringen af nye elever, siger Ole Heinager, og sender samtidig stor ros til holdet bag:

-Det kræver stor faglighed, kreativitet og hårdt arbejde at udvikle vores uddannelser i en bæredygtig retning, og jeg er meget imponeret over, hvor langt holdet på tømreruddannelsen er nået. Det skal de have stor ros for, slutter Ole Heinager.

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

Byggeri

Lige nu mangler Ukraine maskiner, som kan hjælpe med at rydde op efter Ruslands ødelæggelser i landet. Sammen med DI og nogle af de involverede […]

Byggeri

Kig forbi standen og se de nye varmepumper Vi medbringer HPI-M monobloc & Strateo split Vi ses på El & Teknik messen 3-5 Maj https://www.elogteknikmessen.dk/user/hstarm/ […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.