Fremtidens arbejdspladser skal være præget af kunstig intelligens

Corona har vist os hvordan teknikken kan hjælpe os med at arbejde hjemmefra, vi har i lang tid været vant til at skulle mødes online med vores kollegaer over Zoom eller Teams, og det har man sågar gjort uden at skænke det en tanke. Men hvordan skal fremtiden digitale værktøjer se ud på arbejdspladserne? Det har forskere og virksomheder taget en nærmere kig på, ved det nationale forskningscenter for avancerede digitale teknologier (DIREC).

Man har søsat 5 nye projekter der skal give et bedre indblik i, hvordan fremtidens værkstøjer skal blive en del af hverdagen på arbejdspladserne.
Der er sat 115 millioner kroner af til alle de projekter, som instituttet har sat i værk. Her er de 31,7 millioner kroner kommet fra DIREC. Nogen af projekterne handler om hvordan man skal kunne programmerer og styrer flere robotter på en gang, sikrer IoT-enheder og accelerer brugen af kunstig intelligens på hospitaler.

Styrken ide her projekter ligger i, hvordan samarbejdet foregår på tværs af universiteterne, forklarer direktøren for DIREC, Thomas Riisgaard Hansen:

”De mest innovative løsninger kommer altid, når vi sætter folk sammen på tværs. Det kan være på tværs af universiteter, fagligheder og på tværs af forskning og industri. Således er det et krav i alle de projekter, vi søsætter, at vi altid har flere partnere involveret med forskellige kompetencer”.

Hvad det handler om

AI på hospitaler: Det meste forskning i medicinsk AI, når aldrig klinikerne. Målet er i projektet “Explain Me” er at undersøge, hvordan man kan skabe mere nyttig AI på hospitaler og lave AI-algoritmer, som er lettere at forstå for brugerne. Algoritmerne vil i projektet blive testes af i medicinske træningssimulatorer blandt læger og sygeplejersker og på patientdata inden for urologi.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aalborg Universitet, DTU, Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital.

Samarbejdende robotter: Hvordan styrer og programmerer man robotter, når det ikke kun handler om én robot, men fx otte robotter, der skal samarbejde. Det scenarie er fx relevant inden for landbruget eller ved store ulykker, hvor mange biler er kørt sammen på motorvejen. I projektet HERD vil forskere og industri se på, hvordan man styrer og programmerer dem.

Projektet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, CBS, Teknologisk Institut, Roboto og Agro Intelligence.

Fremtidens hybride arbejdsplads: Vi kender alle sammen Zoom og Teams, som er blevet hverdag under corona, men hvordan ser næste generation af digitale værktøjer, som kan understøtte fremtidens hybride arbejdsplads? I projektet ReWork er forskere gået sammen med en række virksomheder om at designe og udvikle processer og værktøjer, der kan forbedre det gode samarbejde på distancen. De vil både se på, hvordan man digitalt kan understøtte fremtidens arbejdsgange, men de vil også se på, hvordan man kan bruge digitalisering til at gøre det lettere at kombinere familieliv med arbejdsliv.

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Roskilde Universitet, Alexandra Instituttet, Arla, Bankdata, kunstnerkollektivet Catch, Microsoft, Zimulate, Keyloop, LTI, Cadpeople, Khora, LEAD+ og BEC Financial Technologies.

Embedded AI: Hvordan arbejder man med avanceret AI, når det ikke foregår i de store systemer, men ude i edge´n på mindre enheder? Men modsat skyen, så er ressourcerne begrænsede på små enheder, og derfor vil man i projektet udvikle metoder og værktøjer, der optimerer programmering på små enheder.

Projektet er et samarbejde mellem DTU Compute, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, CBS, Grundfos, MAN Energy Solutions, Velux og Indesmatech.

Sikre IoT-enheder: I projektet “Secure Internet of Things ” ser man på, hvordan vi håndterer sikkerhed, efterhånden som vi putter mere intelligens ind i alt fra smarte termostater til garagedøre.

Det er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, DTU Compute, CBS, Alexandra Instituttet, Terma, Develco Products, Beumer Group og Logos Payment Solutions.

Kilde: Alexandra Instituttet