Fremtidens arbejdskraft skal rekrutteres nu

Byggeri | 08-02-2022 |

Ejendomsbranchen får brug for flere tusinde medarbejdere de næste ti år. Derfor har EjendomDanmark sat gang i en større indsats, der skal sætte skub i rekrutteringen af fremtidens medarbejdere. En ny hjemmeside, en jobportal, to nye uddannelser og et ambassadørkorps skal sikre, at dygtige, unge kandidater nemmere får øjnene op for branchen.

9.000 nye medarbejdere inden for de kommende ti år. Det er hvad ejendomsbranchen kan se frem til at skulle ansætte, hvis de skal holde trit med udviklingen og sikre, at der er hænder nok, når en stor del af medarbejderstaben går på pension.

”Mange brancher kæmper i øjeblikket om de yngre generationers opmærksomhed, og vi skal sikre, at vi får vores andel. I ejendomsbranchen tilbyder vi et alsidigt arbejde og karrieremuligheder. Et job i branchen giver både adgang til at arbejde med mennesker, samtidig med, at man bidrager til at præge den bæredygtige udvikling til gavn for samfundet. Det skal vi have kommunikeret ud,” siger Henrik Dahl Jeppesen, formand for EjendomDanmark.

Spot på ejendomsbranchen

Som led i at gøre ejendomsbranchen endnu mere synlig og attraktiv som karrierevej for den kommende generation af medarbejdere, lancerer EjendomDanmark nu hjemmesiden propertycareers.dk. Her kan besøgende få kendskab til ejendomsbranchens mange karriere- og uddannelsesveje – hvad indebærer fx jobbet som Asset, Property eller Facility Manager? Samtidig giver en ny jobportal overblik over de mange jobmuligheder i branchen.

”Jobportalen skal sætte to streger under, at der er ufattelig mange meningsfulde jobs at få i ejendomsbranchen,” uddyber Henrik Dahl Jeppesen.

Ud over hjemmesiden har EjendomDanmark oprettet et ambassadørkorps. Yngre medarbejdere i branchen har fået til opgave at fortælle om deres hverdag via sociale medier som Snapchat, Instagram og facebooksiden Property Careers. Dette for at få særligt unges øjne op for branchen.

Bredere adgang til rekruttering

En af de virksomheder, der hilser de nye tiltag velkomne, er Fokus Asset Management.

”Historisk set har vi som branche ikke været gode nok til at gøre opmærksomme på os selv, og hvad et job indebærer. De tiltag, der nu er sat i værk, vil forhåbentlig gøre, at branchen får en større og bredere adgang til at kunne rekruttere – bl.a. de unge nyuddannede,” siger Tonny Nielsen, der er CEO i virksomheden.

Fokus Asset Management er i øjeblikket inde i en periode med vækst og er på bare fire år vokset fra 17 til 70 medarbejdere. Rekrutteringen har ikke været let, oplyser Tonny Nielsen.

”Udfordringen er, at vi i branchen ofte går på hugst hos hinanden for at skaffe medarbejdere. Det er ikke en holdbar løsning. Der er brug for, at vi også får nye kræfter ind, som kan blive lært op og finde deres rette hylde.”

Kræver fælles indsats

Tiltrækningen af fremtidens talenter vægter også højt hos Kim Andersen, adm. direktør i Newsec. De nye tiltag fra EjendomDanmark vil bidrage til at skabe den nødvendige opmærksomhed på ejendomsbranchen, mener han.

”Det er en rigtig vigtig indsats, for det sikrer, at vi kommer bredt ud. Jeg håber og tror på, at det vil give et boost til branchen, som traditionelt har levet lidt i skyggen af andre brancher,” siger han.

Propertycareers.dk er et af de tiltag, der vil give et øget kendskab og sætte spot på, hvilken værdi branchen tilfører samfundet. Men EjendomDanmarks indsatser kan ikke stå alene, mener Kim Andersen. Branchen skal stå sammen om at tiltrække fremtidens talenter – ung som ældre og med mange forskellige fagligheder.

”Vi skal være fælles om at udbrede vores stærke fortælling – nemlig at vi arbejder for bæredygtige ejendomme og udvikler rammerne for rigtig mange menneskers liv. Med de budskaber er jeg sikker på, vi kan skabe interesse og nysgerrighed også hos dem, der ikke havde forestillet sig en karriere i ejendomsbranchen.”

Fakta: To nye uddannelser

Ud over kampagnen har EjendomDanmark i 2021 søsat to nye efteruddannelsestilbud for at styrke karrieremulighederne i branchen, nemlig bacheloruddannelsen property and asset management og den fleksible masteruddannelse minor in real estate. Med de nye uddannelser har virksomhederne i ejendomsbranchen endnu bedre mulighed for at fastholde de dygtige medarbejdere, udvikle deres kompetencer gennem videreuddannelse, men også tiltrække nye talenter. Fagene på de nye uddannelser kan også tages enkeltvist som fx efteruddannelser af nuværende medarbejdere i branchen.

Læs mere om uddannelserne

 

Kilde: EjendomDanmark

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Byggeri | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Byggeri | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

Byggeri

Byggeri | 02-05-2022 |

Lige nu mangler Ukraine maskiner, som kan hjælpe med at rydde op efter Ruslands ødelæggelser i landet. Sammen med DI og nogle af de involverede […]

Byggeri

Byggeri | 29-04-2022 |

Kig forbi standen og se de nye varmepumper Vi medbringer HPI-M monobloc & Strateo split Vi ses på El & Teknik messen 3-5 Maj https://www.elogteknikmessen.dk/user/hstarm/ […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.