Fords 100% elektriske varebil får guld af Euro NCAP

Klima | 16-02-2022 |

Til foråret tager Ford hul på en helt ny æra for modelprogrammet for varebiler med lanceringen af Ford E-Transit. Fords første 100 procent elektriske varebil er med dens klasseledende batteristørrelse, lange rækkevidde og motorydelse et oplagt valg for varebilskunder, der ønsker at forbedre og lette produktiviteten.

De første Ford E-Transit er endnu ikke rullet ud på de europæiske veje, men allerede nu roses varebilens avancerede førerassistancesystemer og belønnes med guld. Den anerkendte og uafhængige crash-test-myndighed, Euro NCAP, står bag de omfangsrige tests af varebilen, der blandt andet omfatter automatisk nødbremse ved kollisionsfare med andre biler, cyklister og fodgængere, mens også varebilens vognbaneteknologi, skiltegenkendelse og passagerovervågning er blevet gennemtestet.

Ford_E-Transit_Opladning 5

Ford E-Transit Opladning

– Euro NCAP er synonym for bilsikkerhed. Myndighedens anerkendelse af Ford E-Transit er et tydeligt bevis på Fords gennemgribende forpligtelse for kundernes sikkerhed på tværs af vores modelprogram. Ford E-Transits avancerede førerassistancesystemer passer ikke kun på varebilens chauffør og andre trafikanter, men sørger også for, at vores kunder får mest muligt ud af deres varebil med minimal nedetid og begrænsede omkostninger til forsikring og reparation efter eventuelle uheld, siger Stuart Southgate, director, Safety Engineering, Ford Europa.

Ford_E-Transit 15

Ford_E-Transit

Ford E-Transit har avancerede førerassistancesystemer som standard og vil blandt andet være udstyret med Pre-Collision Assist, automatisk nødbremsesystem med fodgængergenkendelse, 360 graders kamera og Lane-Keeping System.

Euro NCAP har udsat E-Transit for adskillige tests. Fx test af bremseevne ved pludselig opbremsning fra forankørende bilister, men også ved at simulere et barn, der løber over vejen foran varebilen, der kræver akut nedbremsning **. Alt sammen scenarier, der ikke er utænkelige i større byer, hvor Ford forventer, at E-Transit særlig vil køre rundt på gaderne.

Med den flotte hæder har Ford nu hele to varebiler i 2-tons segmentet, der er blevet anerkendt med guld i sikkerhed for deres avancerede førerassistancesystemer. I december 2020 blev den konventionelle Ford Transit også belønnet med guld af Euro NCAP for dens høje sikkerhed.

Læs mere om Ford E-Transit her.

Ford E-Transits danske priser offentliggøres inden længe.

* De avancerede førerassistancesystemer skal ses som et supplement til kørslen.

** Alle tests blev foretaget under kontrollerede forhold med relevante sikkerhedsforbehold.

 

Kilde: Ford

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Transport | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Transport | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Transport | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Transport | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.