Egypten får hjælp fra Niras i et klima- og kystsikringsprojekt

Klima | 15-12-2021 |

Den egyptiske regering har hyret den danske rådgivervirksomhed NIRAS til at deltage i et stort klimatilpasningsprojekt til i alt 105 millioner USD. Projektet skal beskytte Egyptens 1.000 km lange Middelhavskyst og det vidtstrakte Nildelta mod oversvømmelser.

I Egypten deltager danske NIRAS i et stort klimatilpasningsprojekt til 105 millioner USD. Projektet skal sikre millioner af mennesker mod oversvømmelser i Nildeltaet og langs middelhavskysten. (Foto: NIRAS)

Egyptens middelhavskyst og det vidstrakte Nildelta er under stærkt pres på grund af klimaændringer, der medfører erosion af kysten og øget risiko for oversvømmelse af deltaet. Derfor har den egyptiske regering med støtte af FN’s Grønne Klimafond og UNDP iværksat et klimasikrings- og kystbeskyttelsesprojekt til over 100 mio. USD.

I tæt konkurrence med de største rådgiver på verdensplan er danske NIRAS blevet hyret til projektet Enhancing Climate Change Adaptation in the North Coast and Nile Delta Regions in Egypt Project (ECCADP).

“Egyptens middelhavskyst trues af erosion, fordi den ikke længere modtager de nødvendige aflejringer af de sedimenter fra Nilen, der tidligere styrkede og beskyttede kysten. Den stigende vandstand i Middelhavet medfører også øget indtrængning af saltvand i grundvandet, der flere steder bruges til vanding i landbruget. Sammen med risikoen for oversvømmelser af havvand, så kan landbrugsjorden ved middelhavskysten og i Nildeltaet blive alvorligt påvirket. Det kan true Egyptens fødevaresikkerhed, og det kan få alvorlige socioøkonomiske konsekvenser for millioner af mennesker,” forklarer NIRAS’ projektleder Jan Dietrich, der efter adskillige års arbejde i Egypten har indgående kendskab til de lokale forhold.

Til at gennemføre opgaven har NIRAS indgået aftale med danske DHI Group om at assistere med at foretage risikoanalyser af oversvømmelser og kysterosion samt udvikle et varslings system. Desuden er det aftalt med det hollandske Wageningen Universitet at vurdere risikoen for at salt havvand trænger ind i deltaet og ødelægger landbruget, og endelig skal den egyptiske rådgiver EcoConServ analysere de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer for at indføre integreret planlægning og forvaltning af kyst zonen.

Egyptens fødevaresikkerhed trues af klimaændringer
Langt størstedelen af Egyptens 100 millioner indbyggere bor i byer landsbyer langs Nilen, heraf lever 40 millioner i det vidtstrakte, frodige Nildelta. Men klimaændringer har sat det lavtliggende delta under alvorligt pres på grund af stigende vandstand i Middelhavet. Projektet vil på kort sigt forebygge oversvømmelser ved at bygge 70 km naturbaseret beskyttelse på fem særligt udsatte steder.

NIRAS skal udarbejde en plan for integreret kystzoneforvaltning – kaldet Climate Resilient Integrated Coastal Zone Management (ICZM) Plan på engelsk – der på lang sigt skal sikre at området kan tilpasse og modstå klimaændringer bedst muligt ved samlet planlægning af landanvendelse, budgettering og risikoforebyggelse på tværs af politikområder, sektorer og forskellige administrative niveauer.

”Dette ICZM klimatilpasningsprojekt er et af de mest omfattende af sin slags i hele verden. Det omhandler om alt fra risiko for oversvømmelser og erosion til indtrængen af saltvand og ødelæggelse af landbrugsjorde på hele Egyptens nordlige kyst, herunder også i Nildeltaet. Dertil kommer en langsigtet plan for klimatilpasning med tilhørende forslag til institutionel og administrativ opbygning,” siger Jan Dietrich.

Planlægning 100 år frem i tiden
Denne plan for kystzoneforvaltning vil sætte de forskellige egyptiske interessenter og aktører i stand til at vurdere den økonomiske risiko, som de står over for de næste 100 år. Det sker blandet andet gennem en række optimerede konceptuelle og socioøkonomiske løsninger, der er tilpasset klimaændringer.

”Derudover tilbyder vi uddannelse af lokale, og vi fremkommer med forslag til ændringer af love, regulativer og hele det institutionelle system, der skal understøtte de egyptiske myndigheders indsats for at videreføre ICZM og klimaindsatsen længe efter, at vi andre er taget hjem. Den langsigtede ambition er at skabe en klimaresistent integreret kystzoneforvaltning, hvor der er balance mellem de miljømæssige, økonomiske, sociale, kulturelle og rekreative mål, der er udstukket inden for rammerne af naturens egen dynamik,” siger Jan Dietrich.

På verdensplan bor op mod 500 millioner mennesker bor i floddeltaer, der ofte udgør nogle af klodens mest frugtbare landbrugszoner. Mange floddeltaer er yderst udsatte i forhold til klimaændringer i forhold til eksempelvis stormfloder og oversvømmelser.

På den baggrund medfører størrelsen og betydningen af projektet i Egypten, at det kan tjene som et foregangseksempel for tilsvarende klimatilpasningsprojekter i andre lavtliggende deltaer andre steder i verden.

Med en succesfuld gennemførelse af dette projekt placerer NIRAS sig i den absolutte top indenfor rådgivning om klimatilpasset integreret kystzone forvaltning på verdensplan, parat til at tage fat i de mange store projekter, som forventes udbudt i fremtiden.

Kilde: Niras

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Klima | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Klima | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Klima | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Klima | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.