Efterspørgsel af bedre dataløsninger i byggeindustrien

Byggeri | 25-10-2021 |

Leverandøren af digitale tjenester til byggebranchen, Autodesk, ansætter nyt team til at servicere stadig flere byggevirksomheder. – Bedre databehandling fjerner cirka 15 procent af ekstraomkostningerne i byggeriet, og det er noget, virksomhederne forstår.

byggeri_nye_mennesker_beskåret

Autodesk skruer op for bemandingen for at hjælpe flere byggevirksomheder på det danske og nordiske marked. Fra venstre: Pauline Helgesson, Jesper Frank, Adrian Fayad og Kimberly Eid. Foto: BullsEye Communication

Det er ikke kun blandt arkitekter og ingeniører, at en glohed byggebranche fører til stribevis af nyansættelser. Også hos den globale udbyder af digitale IKT-løsninger til byggebranchen, Autodesk, hyrer man ekstrakræfter ind.

I spidsen for teamet i Danmark ansættes Account Executive, Jesper Frank, som efter eget udsagn skal ”sparke døre ind” og ”skabe synlighed” på det danske og nordiske marked.

’Vanvittig høj’ besparelse

– Mange virksomheder i byggeriet mangler en rød tråd i deres opsamling og håndtering af data, og det skaber ineffektivitet og tab på bundlinjen. Ved at tilbyde en cloud-platform med alle informationer om et byggeri samlet ét sted, som alle projektdeltagere har adgang til, hjælper vi entreprenører og boligudviklere med at reducere de uforudsete udgifter med cirka 15 procent. Det er et vanvittig højt tal, og det illustrerer det digitale optimeringspotentiale, de fleste virksomheder har, siger Jesper Frank, der blandt andet bringer mere end 10 års erfaring med sig fra tyske RIB Software Nordic, en konkurrent til Autodesk på det nordiske marked.

Sammen med ham ansættes to medarbejdere med stillingsbetegnelsen Business Development Representative, Kimberly Eid og Adrian Fayad, der får ansvaret for henholdsvis Danmark og Norden. Begge skal understøtte forretningsudviklingen og køre kunderne ind, så de lander sikkert i håndteringen af Autodesk’s digitale produkter. Pauline Helgesson ansættes som Account Executive med tilsvarende opgaver som Jesper Frank, blot i Sverige.

Autodesk offentliggjorde for nylig en international undersøgelse blandt 1.116 byggeprofessionelle, herunder 100 respondenter fra den danske byggebranche, og resultaterne viste, at mange virksomheder har svært ved at træffe beslutninger baseret på data, fordi halvdelen af dataene er fejlbehæftede eller mangelfulde. Det er et af de områder, som virksomheden vil hjælpe danske byggevirksomheder med at forbedre.

Bæredygtighedskrav vil forstærke tendens

Nicholas Klokholm, District Manager for Danmark, Norden, Baltikum og Polen, ser en stigende efterspørgsel på bedre digitale tjenester og samling af data ét sted i de kommende år.

– Byggevirksomhederne vil fortsætte med at flytte væk fra brugen af mange enkelte programmer og over i vores Built-verden, hvor alt er samlet ét sted. Hurtigere arbejdsgange, bedre indsamling og udnyttelse af data, der mindsker antallet af kostbare fejl er et argument. Og så skal man huske på, at behovet for digitale tvillinger af nye byggerier vil tage til, for at gøre det lettere at genbruge og skabe bæredygtighed, siger Nicholas Klokholm.

Autodesk forventer yderligere ansættelser i de kommende måneder.

Pressekontakt

Nicholas
District Manager Nordics, Baltics & Poland
Ledelse og kundeakkvisition
Nicholas.Klokholm@autodesk.com
53545541

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Byggeri | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Byggeri | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

Byggeri

Byggeri | 02-05-2022 |

Lige nu mangler Ukraine maskiner, som kan hjælpe med at rydde op efter Ruslands ødelæggelser i landet. Sammen med DI og nogle af de involverede […]

Byggeri

Byggeri | 29-04-2022 |

Kig forbi standen og se de nye varmepumper Vi medbringer HPI-M monobloc & Strateo split Vi ses på El & Teknik messen 3-5 Maj https://www.elogteknikmessen.dk/user/hstarm/ […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.