“Der sprænges!” – 150 meter høj skorsten

Byggeri | 03-11-2021 |

Kombinerer man en af Københavns store skorstene med sprængstof og store forsyningsselskaber som nabobygninger, er det ikke nok at råbe ”Der sprænges!”. Ikke hvis man vil undgå en skadesregning, der kan løbe op i millionbeløb.

Skorstenen der blev sprængt søndag morgen er placeret bag Amager Bakke på billedet. Foto: Hufton&Crow

Kan man tegne en forsikring mod bevidst at ødelægge noget? Det kan lyde mærkeligt og selvmodsigende, for normalt kobles forsikring kun sammen med uforudsete skader.

Ikke desto mindre er det tilfældet, når der er tale om store nedrivningsprojekter, hvor følgeskader ikke er utænkelige, og hvor skaderne kan løbe op i enorme erstatningsbeløb.

Søndag morgen forsvandt det sidste synlige bevis på den tidligere Amagerforbrænding i København.

Det skete i forbindelse med, at det gamle energianlægs 150 meter høje skorsten blev nedlagt ved en kontrolleret sprængning (se sprængningen her). I den forbindelse forsikrede Codan risikoen og hæftede dermed for de skader, der kunne opstå, når dynamit møder beton i højere luftlag.

Ved sprængning af Amagerforbrændingens skorsten var der især tre faktorer, som kunne forvolde store skader, fortæller Camilla Amstrup, erhvervsdirektør hos Codan Forsikring.

“Det værst tænkelige scenarie er, at skorstenen falder ned på ARC´s bestående bygning, Amager Bakke (som også forsikres af Codan). Her kunne der være tale om en millionregning i skadesomkostninger,” siger Camilla Amstrup og fortsætter.

“Og så må man ikke undervurdere risikoen for, at vibrationerne kan føre til skader på naboejendomme. Både fra detonationen, men også fra skorstenens nedslag mod terrænet, hvilket udgør det højeste vibrationsniveau,” forklarer Camilla Amstrup.

Efter at have rådført sig med førende ingeniører og sprængningseksperter, valgte Codan at sige ja til at forsikre nedrivningen. Dog skulle adskillige nødvendige foranstaltninger være på plads for at reducere risikoen for skader.

“Zig-Zag metoden blev brugt i nedbringningen af skorstenen. Her placeres sprængningsladning i to højder, et på -1,3 meter og et på +90 meter. På den måde falder skorstenen ned oveni sig selv, hvilket begrænser længden af faldet og dermed risikoen for at ramme ARC´s bygning og naboejendomme. For at mindske vibrationsniveauet blev der bl.a. etableret grus volde og udgravninger omkring skorstenen,” uddyber Camilla Amstrup.

Desuden blev nedrivningen udført i vejr med lav vind, som var en vigtig faktor for at undgå skader på nabobygningerne, og så blev tidspunktet for sprængningen hemmeligholdt for at undgå tilstrømning af mennesker.

”Selvom vi er forsikringspartner på projektet, blev tidspunktet også hemmeligholdt for os. Vi er selvfølgelig forestående, men sådan et projekt ville vi da gerne have overværet,” siger Camilla Amstrup afsluttende.

Kilde: Codan

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Byggeri | 01-07-2022 |

Fremtidssikr dit hjem med en varmepumpe Den grønne omstilling har i den grad vundet indpas i de danske hjem – og med god grund. Der […]

Byggeri

Byggeri | 02-06-2022 |

Stor besparelse på varmeregningen med en væghængt HPI-varmepumpe fra HS Tarm. Der kan være mange penge at spare ved at udskifte den gamle gaskedel med […]

Byggeri

Byggeri | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Byggeri | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.