Den hvide isolering bliver grøn

Byggeri | 07-04-2022 |

STARK lancerer EPS-isolering lavet af brugt flamingo. Isoleringen har samme egenskaber som ny EPS, men reducerer CO2-udslippet med 56 pct. og kommer med miljøvaredeklaration.

EPS-isolering lavet af brugt flamingo

EPS – også kaldet hvid isolering eller flamingo – er fremragende til at holde på varmen og samtidig isolere mod fugt. Af samme grund er EPS et udbredt isoleringsmateriale i alt fra nybyg til boligrenovering. Da EPS ikke nedbrydes, er den også velegnet til genbrug, og det er netop hvad STARK gør med lanceringen af en ny serie EPS-isolering under byggecenterkædens eget RAW-varemærke.

RAW RE80 EPS er fremstillet af fraskær og brugte fiskekasser, der brydes op og derefter gennemgår stort set samme produktionsproces som ny EPS. Selv om den består af 100 pct. genanvendt materiale, har RAW RE80 nøjagtig samme egenskaber som ny EPS og er også CE-mærket. Produktet kommer også i alle de gængse mål og tykkelser på mellem 10 og 200 mm, så det er let for håndværkere og bygherrer at skifte til mere miljøvenlig isolering.

”Ved at genbruge EPS reducerer vi produktets CO2-udledning i produktfasen med 56 pct. Samtidig er RAW RE80 meget nem at sortere og genanvende igen og igen, fordi det bevarer sine fremragende egenskaber til at isolere mod kulde og fugt. Miljømæssigt er der altså tale om en markant forbedring sammenlignet med at bruge jomfruelig EPS,” siger bæredygtighedschef i STARK Danmark Kristian Fribo.

Mere præcise livscyklusvurderinger

En anden fordel er, at RAW RE80 kommer med en produktspecifik miljøvaredeklaration (EPD).

”Det bidrager til mere præcise livscyklusvurderinger for byggeriet. Specielt i byggerier, der bygges efter DGNB-systemet, har RAW RE80 den fordel, at den ikke tillægges en usikkerhedsfaktor som almindelig EPS-isolering, der må nøjes med branchespecifikke miljøvaredeklarationer,” siger Kristian Fribo.

Dermed er RAW RE80 et produkt, der vil bidrage positivt til at nå de skærpede miljøkrav til byggeriet. Det gælder f.eks. kravet om livscyklusberegninger fra 2023 og yderligere krav frem mod 2029.

”Et andet eksempel er, at der med stor sandsynlighed vil komme krav om produktspecifikke miljøvaredeklarationer til svanemærkede byggerier. De krav er RAW RE80 klar til,” forklarer Kristian Fribo.

Med lanceringen af RAW RE80 baseret på 100 pct. genanvendt materiale, fortsætter STARK sit arbejde for at gøre byggeriet mere bæredygtigt. RAW har bl.a. tidligere lanceret branchens første svanemærkede døre til indvendig brug, og STARK udvider hele tiden sit udvalg af byggematerialer, varer og serviceydelser, der bidrager til at reducere byggeriets miljøbelastning.

Læs mere på https://www.stark.dk/baeredygtighed

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Materialer | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Materialer | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

Byggeri

Materialer | 02-05-2022 |

Lige nu mangler Ukraine maskiner, som kan hjælpe med at rydde op efter Ruslands ødelæggelser i landet. Sammen med DI og nogle af de involverede […]

Byggeri

Materialer | 29-04-2022 |

Kig forbi standen og se de nye varmepumper Vi medbringer HPI-M monobloc & Strateo split Vi ses på El & Teknik messen 3-5 Maj https://www.elogteknikmessen.dk/user/hstarm/ […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.