Dansk fjernvarme er glad for de nye rammer ved CO2-fangsten

Klima | 14-12-2021 |

Det er rigtig godt, at der nu endelig kommer retning på rammerne for fremtidens CO2-fangst. Dog er en bred og ensartet CO2-afgift alfa omega for, at vi for alvor får sat skub på potentialet, mener Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.

Dansk Fjernvarmes medlemmer er klar til at suge CO2 ud af skorstenen

Det har længe været kendt, at vi skal suge CO2 ud af luften, hvis Danmark skal lykkes med sine grønne ambitioner i 2030 og frem efter. Derfor er det helt afgørende for det videre arbejde, at den politiske aftale om CCS-strategien nu er på plads.

– Vi glæder os meget i Dansk Fjernvarme over, at vores medlemmer nu kan komme i gang med det vigtige arbejder, der ligger i at få gjort fjernvarme-, kraftvarmeværker og forbrændingsanlæg klar til at suge millioner af ton CO2 ud af luften. Det er helt afgørende, hvis vi skal give en grønne verden videre til vores børn og børnebørn, siger direktør Kim Mortensen.
Aftalen betyder, at varmeværkerne nu kan komme i gang med ansøgninger og klargøring af de tekniske forberedelser, så CO2-støvsugerne kan komme op på de mange skorstene.

– Vi havde gerne set, at der var blevet sat et konkret ambitiøst mål for CCS fra 2030 og frem. Det ville alt andet lige have skabt endnu mere stabile rammer for varmeværkerne. Dog er vi glade for, at regeringen og partierne bag aftalen ønsker flere reduktioner end de 0,9 millioner ton CO2, som CCUS-puljen lige nu ser ud til at kunne levere, siger Kim Mortensen.

Flere ting udestår

Dansk Fjernvarme hæfter sig ved flere elementer, som trods en fin aftale fortsat udestår. Det handler dels om konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald, der lige nu er stor usikkerhed omkring som følge af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020.
Og så handler det ikke mindst om at få besluttet en bred og ensartet CO2-afgift, som i sig selv vil skabe incitament for værkerne til at få gang i CO2-fangsten. Den skal beskatte udledninger af fossil CO2 og give negativ afgift (tilskud), hvis man leverer negative udledninger gennem lagring af biogen CO2. Et element som er med i aftalen.

– Hvis man politisk gerne vil gøre CCS til et af de nye grønne danske eksporteventyr, og det er sådan vi hører regeringen, så skal der fortsat træffes beslutninger, der gør teknologien fuldt flyvedygtig. Vi skal have fuld klarhed for rammerne af hele værdikæden og ikke mindst få styr på at få lagringskapaciteten op, siger Kim Mortensen.

Dansk Fjernvarmes beregninger viser, at branchen kan bidrage med op mod 7,5 mio. ton CO2-reduktioner. Det er mere end halvdelen af de reduktioner, som man politisk mangler at adressere frem mod 2030 i forhold til 70 pct.-målsætningen.

Kilde: Dansk fjernvarme

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Klima | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Klima | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Klima | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Klima | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.