Dansk eksport får gavn af det Tyske klimavalg

Klima | 25-08-2021 |

Der er grund til at holde øje med udfaldet af valget i Tyskland 26. september. Det kan forvandle Europas sparenation til et vækstlokomotiv, der leverer damp til den grønne omstilling til stor gavn for dansk eksport.

Ved valget takker kansler Angela Merkel af efter 16 år ved magten og efterlader nationen åben for kursændring i den økonomiske politik, forårsaget af store bevægelser i det politiske landskab. Hvis en kommende regering åbner for statskassen, kan det gavne danske eksport til vores sydlige nabo på områder som grøn omstilling, digitalisering og infrastruktur, vurderer makroanalytiker i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel, som følger Tyskland tæt.

Tyskland og Danmark

Det tyske valg kan forvandle Europas Sparenation.

De konservative CDU er i frit fald i stærkt kontrast til det tilsyneladende revitaliserede SPD, som er nået på omgangshøjde med kristdemokraterne i meningsmålingerne, mens miljø- og klimapartiet De Grønne – trods tilbagegang – synes uomgængelige for at danne regering uanset farvekombination.

Alt er derfor muligt. Dog står det fast, at Merkel-årene er slut, timeglasset er tømt for koalitionen mellem CDU og socialdemokrater, med mindre SPD slår CDU på målstregen og indtager kanslerkontoret med CDU som juniopartnere, altså en koalition med omvendt fortegn.

Klimaparti som regeringspartner

CDU’s stærke tilbagegang giver De Grønne ekstra plads på det politiske spillefelt sammen med SPD.

–  Selvom partiet  har mistet en del af deres momentum, peger udviklingen fortsat i retning af, at De Grønne igen efter årene i partnerskab med Merkels forgænger, SPD-kansleren Gerhard Schröder, kan få en indflydelsesrig position i en tyske regering, siger Sydbanks makroanalytiker.

De Grønne stiller som betingelse for at gå i regering, at de kan sætte sig til rette i et klima superministerium, som får vetoret over alle andre regeringsbeslutninger, hvis de har negativ indflydelse på klimaindsatsen.

– Meningsmålingerne giver lige nu et væld af regeringsmuligheder, men meget peger på, at der denne gang skal hele tre partier til at danne flertal. Vi hælder til en såkaldt Jamaica-regering, hvis navn er opstået ud fra partiernes farver, bestående af CDU, De Grønne og de liberale FDP. Men en såkaldt trafiklysregering bestående af SPD, FDP og De Grønne kan bestemt heller ikke udelukkes, siger Mathias Dollerup Sproegel.

Klimahåndfæstning

De katastrofale ødelæggelser og tab af henved 200 menneskeliv ved oversvømmelserne i Nordrhein-Westphalen virker naturligvis som et vandfald på klimaagendaen i tysk politik, hvor ingen står tørskoet.

Vigtigheden af en bred politisk indsats mod klimaforandringerne understreges af en kendelse ved den tyske højesteret i foråret, som pålægger regeringen at skærpe landets klimamål for ikke at sende sorteper videre til den kommende generation og ”begrænse deres frihedsrettigheder”, som det hedder i dommen.

Det er en slags juridisk håndfæstning for en kommende regering, uanset farve.

Europas vigtigste valg

Ifølge makroanalytikeren kan det tyske valg meget vel gå hen og blive årets højdepunkt i europæisk politik. Sidste år foretog tyskerne en regulær kovending i den europæiske økonomiske politik, der gik i retning af øget europæisk integration i form af fælles gældsætning og mere lempelige finanspolitiske regler.

Kursændringen kan blive cementeret ved valget i september, hvis eksempelvis De Grønne får afgørende indflydelse, eller der opstår en bredere koalition med SPD involveret.

– Det vil ikke alene styrke euroen, det vil også være en fordel for hele Europa, hvis et tysk stilskifte betyder, at tyskerne går foran med en mere aktiv finanspolitik og flere investeringer i grøn omstilling, digitalisering og infrastruktur. Det vil også give bedre muligheder for de danske eksportvirksomheder, siger Mathias Dollerup Sproegel.

Sydbank arrangerer i samarbejde med Dansk Erhverv, Udenrigsministeriet og Jysk Fynske Medier to webinarer om eksport til Tyskland i anledning af det tyske valg. Første webinar sendes fra Hamborg d. 27. august. kl. 09-10, se tilmelding

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Transport | 19-08-2021 |

MAN stiller med det måske bedste produkt line-up nogensinde, når dørene om kort tid åbnes til Transport 2021. Der bliver noget for alle og enhver,

Lager & Logistik

DEKRA etablerer sig fast på Bornholm Der er vækst på Bornholm, og efterspørgslen på uddannelses- og kursusmuligheder fra øens borgere og erhvervsliv. Derfor har uddannelsesvirksomheden

Lager & Logistik

Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er steget med 35 procent på et år. På EUC Lillebælt skyldes udviklingen først og fremmest, at håndværkere, mekanikere og ansatte

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.