Danmarks største markedsplads for byggeprojekter er blevet opkøbt af Norsk mediegigant
Byggeri | 31-03-2022 | Fagsiderne
3byggetilbud.dk er pr. 31. marts 2022 blevet opkøbt af Norges største mediekoncern, Schibsted.
Martin Borgstrøm, Adm. direktør og stifter af 3byggetilbud.dk
Landets største formidler af byggeprojekter, 3byggetilbud.dk, bliver nu en del af Norges største mediekoncern, Schibsted. 3byggetilbud.dk har siden år 2000 formidlet byggeopgaver til et landsdækkende netværk af håndværkerfirmaer. Alene sidste år håndterede 3byggetilbud.dk over 70.000 byggeopgaver.
Det perfekte match
”3byggetilbud.dk er en utrolig spændende og solid platform. De har lang erfaring med at formidle renoveringsprojekter fra forbrugere til håndværkere, og har en solid position i Danmark. Jeg ser dette som et perfekt match for Schibsted, og ser frem til at fortsætte rejsen sammen med deres dygtige team i København og Århus,” siger Håvard Bungum, administrerende direktør i Schibsted Norge SMB, som også ejer Mittanbud i Norge.
Martin Borgstrøm, CEO og stifter af 3byggetilbud.dk er meget tilfreds med opkøbet:
”Vi er selvfølgelig utroligt stolte og glade for, at vi nu skal fortsætte rejsen sammen med Schibsted.”
Han fortsætter:
”Hos 3byggetilbud.dk har vi nok altid gjort tingene lidt på vores egen måde. Samtidig har vi haft en mission om altid at have sorte tal på bundlinjen, mens vi udviklede virksomheden, så vi hele tiden kunne være uafhængige af andre og samtidig sikre medarbejdernes arbejdsplads. Vi var én af de første tjenester af sin slags i Europa, og jeg er stolt af, hvor vi er i dag.”
Stærke på data og digitalt
Schibsted står blandt andet bag Finn.no, mittanbud, VG og Aftenposten i Norge samt DBA og Bilbasen i Danmark.
Martin Borgstrøm ser frem til at blive en del af en international organisation af Schibsteds kaliber:
”Schibsted driver en lignende tjeneste i Norge og håndterer fire gange så mange opgaver som os. De er utrolig stærke på deres data og digitale salg. Samtidig har de kræfterne og en utrolig stærk organisation, der kan hjælpe til med at cementere vores brand i Danmark – til glæde for håndværkere og bygherrer,” siger Martin Borgstrøm.
Ifølge Martin Borgstrøm skal produkter optimeres, så teknologien og kvaliteten bliver endnu bedre:
”Vi skal sørge for, at vores bygherrer oplever en endnu bedre service og at vores tilknyttede håndværkere vinder endnu flere opgaver gennem os. Og når man ser på Mittanbuds position i Norge med over 300.000 opgaver, ser vi selvfølgelig et endnu større potentiale i vores danske forretning. Det vil vi selvfølgelig se om vi ikke kan udfordre fremover,” slutter Martin Borgstrøm
Om 3byggetilbud.dk A/S
3byggetilbud.dk håndterede sidste år over 70.000 byggeopgaver i Danmark og har 65 ansatte fordelt i København og Århus. 3byggetilbud.dk’s netværk består af ca. 1.700 leverandører, der samlet set generer en anslået omsætning på mellem 2-3 mia. kr. gennem virksomhedens platform.
Virksomheden har eksisteret i over 20 år havde sidste år en omsætning på omkring 56 mio. kr.3byggetilbud.dk står også bag Energihjem.dk og Andelsportal.dk.
Om Schibsted A/S
Norges største mediekoncern Schibsteds A/S har specialiseret sig i medier og markedspladser.
Koncernen står blandt andet bag Finn.no, mittanbud, VG og Aftenposten i Norge, DBA og Bilbasen i Danmark samt en lang række andre virksomheder i hele Skandinavien.
Kilde: 3byggetilbud.dk
SENESTE NYT
ANNONCØRER