Danmarks eneste elektriske lastbil med kran

Klima | 04-11-2021 |

Stark er de første på de danske veje med en elektrisk lastbil, som oveni købet også har en kran. Det betyder at de nu kan levere materialer til deres kunder helt uden emissioner og motorstøj. København bliver det første område, men på sigt skal flåden af elektriske lastbiler udvides.

stark kran

Når man tænker på en 28 tons tung lastbil, så tænker de fleste – nok nærmest alle – på en meget forurenede og lugtende dieselhakker. Den nye elektriske lastbil, som STARK har sat ud på vejen, har ingen af de tunge associationer vi alle har ved en lastbil, for den er nemlig både støjsvag og miljøvenlig. Det eneste du kan høre meget svagt, hvis du skulle opleve at den kører forbi dig en dag, det er en lillebitte summen.

”Byggeriet står for en meget stor miljøbelastning. Det ønsker vi at gøre noget ved i STARK, og ikke mindst inden for transport og distribution er det muligt at lave markante miljøforbedringer. Som Danmarks største leverandør af byggematerialer har vi mere end 200 lastbiler i drift i vores logistik, og hver gang vi kan skifte fra diesel til elektriske lastbiler, reducerer vi både CO2-udslippet og forbedrer luftkvaliteten,” siger logistikdirektør i STARK Jan Breinholt.

Til at starte med er det kun i København at den elektriske lastbil kommer til at køre, og den er ideel at have på vejene da den imødekommer de miljøkrav der bliver sat.

”Elektriske lastbiler giver særligt god mening i en by som København, hvor batterierne har strøm nok til en hel dags kørsel, og hvor rigtigt mange mennesker får glæde af støjsvag og emissionsfri kørsel,” fortsætter Jan Breinholt.

Desværre er lastbilerne ligesom nogen af bilerne noget udfordret på de lange distancer grundet batterikapaciteten. Derfor er det indtil videre kun ved nærdistribution man vil sætte de elektriske lastbiler ind.

”Mens de elektriske personbiler er langt fremme, er udviklingen af elektriske lastbiler kun lige begyndt. Og det giver nogle udfordringer. Rækkevidden er behersket, og øger man den ved at gøre de tunge batterier endnu større, kan lastbilen ikke laste så mange kilo. Og det er et problem for os, der kører med tunge byggematerialer,” forklarer logistikchef i STARK Brian Patzlaff.

Det er dog ikke kun batterikapaciteten man har udfordringer ved, men at skulle finde plads til opbevaringen af surringsgrej har ikke været helt let, da batterierne tager meget af pladsen.

”Fordi vi er først, er der tale om et pilotprojekt, hvor vi har arbejdet sammen med nogle dygtige leverandører om at få det hele – inklusive en eldrevet 20-tons meter kran – til at spille perfekt sammen. Det er faktisk gået over al forventning, og vi har fået nogle værdifulde erfaringer, som vi kan bruge, når vi skal have endnu flere elektriske lastbiler,” forklarer Brian Patzlaff.

Kilde: STARK

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Klima | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Klima | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Klima | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Klima | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.