Danmark største ladestation for elbiler lander i Københavns lufthavn

Klima | 06-04-2022 |

Københavns Lufthavn (CPH) har en strategi om emissionsfri drift i 2030 og vil blive landets største sted for opladning af elbiler. Ladeinfrastruktur fra ABB vil spille en central rolle i at nå dette mål, og lufthavnen har netop underskrevet en kontrakt med energikoncernen EWII om at installere 1.350 ABB-ladestationer til el-/plug-in-hybridbiler over de næste ti år. De første 180 AC-ladere og 15 DC-ladere vil blive installeret i 2022.

“Vi er glade for at kunne støtte CPH i deres grønne omstilling med vores brede portefølje af professionelle ladeløsninger af høj kvalitet”, siger Lasse Altmann, Head of E-mobility i Danmark. “Vi er overbeviste om, at dette projekt ikke kun vil tjene som inspiration for andre lufthavne i Danmark, men også i andre lande, og at det igen vil vise de mange muligheder og fordele ved ren, støjsvag og fleksibel el-mobilitet”.

CPH var på udkig efter en holistisk opladningsløsning til sine mere end 80.000 daglige rejsende og medarbejdere, der parkerer på stedet. Løsningen skulle også dække køretøjer med behov for hurtigere opladning, f.eks. taxaer, der afleverer rejsende samt virksomheder, der opererer i lufthavnen og håndterer transport, bagage og catering.

For at imødekomme denne efterspørgsel har EWII indgået samarbejde med en række partnere, herunder ABB til at levere de 1.350 opladningspunkter, ZAPP Mobility til at drive dem og Monta til at levere betalingsløsninger til opladerne. Ladestationerne vil bestå af opladere fra ABB’s brede portefølje af opladere fra 22 kW Terra AC wallbox til den for nyligt lancerede Terra 360, verdens hurtigste oplader til biler, som kan levere 100 km rækkevidde på mindre end tre minutter og er den eneste oplader, der er designet til at oplade op til fire køretøjer på én gang.

“Med ABB som vores e-mobilitetspartner er vi sikret adgang til en bred vifte af løsninger, der kan oplade alt fra biler til busser og lastbiler. Derudover var det afgørende for os og lufthavnen, at ladestationerne var både pålidelige og af højeste kvalitet. Som en erfaren global partner, der er med til at drive udviklingen inden for opladningsinfrastruktur, lever ABB op til alle parametre”, siger Jesper Nicolaisen, Head of Wholesale hos EWII.

Kilde: ABB

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Transport | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Transport | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Transport | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Transport | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.