Byggelysten steg i 2021

Byggeri | 19-01-2022 |

I 2021 steg salget af byggegrunde med 11% i forhold til året før. Danskerne har dermed fortsat mod på at bygge selv, frem for at købe et færdigt, når der skal vælges bolig.

Flere danskere har fået mod på at bygge deres eget hus, viser helt nye tal fra Boligsiden for salget af byggegrunde.

Der blev nemlig solgt 5.019 byggegrunde i 2021. Det er 11 procent mere end i 2020, hvor der ellers også var rigtig godt gang i grundsalget i forhold til årene før.

”Allerede i 2020 så vi effekterne af det lave udbud af huse og sommerhuse. Folk begyndte at tænke i alternative løsninger, og det fik salget af byggegrunde til at stige voldsomt fra 2019 til 2020. Sidste år steg salget så yderligere,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Foto: Pixabay.

Når vi ser på hele 2021, tegnes der dermed et billede af et marked, der er i massiv vækst, men når vi dykker ned i udviklingen, afslører tallene en virkelighed, som vi også kender fra de øvrige dele af boligmarkedet. Der blev nemlig handlet langt flere byggegrunde i første halvår end i andet halvår.

”Salget af grunde var ekstremt højt i første halvdel af 2021, hvor der blev solgt flere byggegrunde, end der gjorde i hele 2019. Og det skyldes ikke et svigtende salg i 2019. I takt med at boligsalget generelt faldt til et lavere niveau, faldt interessen for byggegrundene også i andet halvår af 2021. Altså kan vi konkludere, at interessen for at bygge selv har toppet, og nu befinder sig på et normalt leje,” påpeger Birgit Daetz.

Særligt stigninger i de billige områder

Det er særligt de billigste dele af landet, der har oplevet en opblomstring i salget af byggegrunde, mens salget omkring hovedstaden og i Østjylland er faldet.

”Der er ikke så mange byggegrunde at købe i og omkring hovedstaden, hvor boligmassen i langt højere grad end i resten af landet består af lejligheder. Derfor er byggegrundene også både eftertragtede og dyre, og det gør skaren af potentielle købere mindre. I Østjylland kan køberne godt finde relativt billige byggegrunde, hvis de bevæger sig ud på Djursland eller syd for Aarhus, men i denne del af landet var der bare et stort spring i salget fra 2019 til 2020, som 2021 ikke har kunnet matche,” siger Birgit Daetz.

Salget af byggegrunde er steget i landsdelene Vestjylland, Nordjylland, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn og Sydjylland.

”Interessen for at bo ændrer sig i disse år, hvor forholdet til hjemmearbejde har flyttet sig, og hvor mange derfor finder ud af, at de godt kan bo længere væk fra de store byer. Det har haft en effekt på interessen for at bygge boliger i de billigere dele af landet,” siger Birgit Daetz.

 

Kilde: Boligsiden

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Byggeri | 01-07-2022 |

Fremtidssikr dit hjem med en varmepumpe Den grønne omstilling har i den grad vundet indpas i de danske hjem – og med god grund. Der […]

Byggeri

Byggeri | 02-06-2022 |

Stor besparelse på varmeregningen med en væghængt HPI-varmepumpe fra HS Tarm. Der kan være mange penge at spare ved at udskifte den gamle gaskedel med […]

Byggeri

Byggeri | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Byggeri | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.