BMI Group Danmark nomineret til Byggeriets Arbejdsmiljøpris 2022
Byggeri | 01-04-2022 | Fagsiderne
BMI Group Danmark er med den unikke letvægtstagsten, B&C 30 Ergo fra Monier, nomineret til Byggeriets Arbejdsmiljøpris 2022. Prisen uddeles af fagmessen BYGGERI’22 og Danske Byggecentre. Vinderen findes tirsdag d. 3. maj.
B&C 30 Ergo er en revolutionerende betontagsten, der letter arbejdet på taget. Uden at gå på kompromis med kvalitet, er stenen 25 % lettere end traditionelle betontagsten og vejer kun 30 kg/m², hvilket er 10 kg. mindre end normale betontagsten, forudsat en lægteafstand på 37 cm. B&C 30 Ergo gør dagligdagen nemmere og skaber et bedre arbejdsmiljø for håndværkeren, der reducerer sin belastning med op til 2,3 tons, når der lægges 200 m2 tag.
I Bygge- og Anlægsbranchen er især ergonomisk slid en udfordring, og 40-50 % af erhvervsrelateret sygdom omfatter slidte knæ, ryg og arme. Det er høje tal, som BMI Group Danmark tager alvorligt.
“Som Danmarks største producent af tagmaterialer bestræber vi os på at gå forrest i kampen for et mere bæredygtigt byggeri og et bedre arbejdsmiljø. Vi arbejder hver dag på at tænke bæredygtighed og arbejdsmiljø ind i alle aspekter af vores værdikæde – lige fra materialer til de tagløsninger, vi skaber. Det er Monier-stenen B&C 30 Ergo et konkret eksempel på. Derfor er vi ekstra glade for den anerkendelse, som nomineringen til Byggeriets Arbejdsmiljøpris 2022 er.” – Salgsdirektør, Torben Nielsen.
Også i branchen er der opbakning til produktet. Kenneth Henriksen, tømrermester og ejer af Pribo-huset ApS, bifalder den lette tagsten:
”Der er tre fordele ved at arbejde med B&C tagstenen. For det første reducerer de sliddet på mine medarbejdere. For det andet er den ideel til dansk nybyg, og for det tredje har B&C 30 Ergo et identisk og smukt udseende lig de traditionelle betontagsten.”
Læs meget mere på www.lettag.nu.
SENESTE NYT
ANNONCØRER