Bedst i klima tilpasning

Byggeri | 29-11-2021 |

Der er bestemt én virksomhed som har store intentioner om at lægge sig forrest i feltet, når det drejer sig om klimaløsninger indenfor anlægsgartnerne – og det er OKNygaard.

OKNygaard

OKNygaard har i samarbejde med bygherre Novafos gravet mere end 33.000 m3 jord af og etableret et stort græsklædt regnvandsbassin ved Haraldsmide. Bassinet er udformet, så det passer ind i det omkringliggende naturlandskab.

Som del af idverde gruppen har OKNygaard direkte adgang til viden fra det meste af Europa. I Holland findes bl.a. en gigantisk viden om håndtering af vand, mens England er langt fremme, når det gælder biodiversitet, idet emnet allerede indgår som en del af byggelovgivningen.

”Vi vil gerne dele viden allerede i udbudsfasen. Dels fordi vi kan trække på idverde viden, og dels fordi der opnås store gevinster ved at kombinere anlægsviden med faktiske driftserfaringer allerede i udbudsfasen”, forklarer Kristoffer Sindby, OKNygaards udviklingschef for klimatilpasninger.

Vi skal bygge landskaber

LAR-anlæg spiller godt sammen med tanker om øget biodiversitet. Når biodiversitet og LAR skal spille sammen, er det vigtigt at etablere LAR-anlæg, som samtidig er en del af landskabet. Kort sagt – man bygger et landskab.

Biodiversitet handler om at give naturen kontrollen tilbage. Naturen skal selv skabe de mikromiljøer, der er naturlige på det pågældende sted. Vores opgave er at facilitere den del, som naturen ikke selv er i stand til at varetage.

Det er fx vigtigt at kende sammenhængene mellem hvor meget og hvor længe, der er vand tilgængeligt i anlægget. Det er afgørende for at sikre, at det passer til den biodiversitet, vi gerne vil understøtte i området.

Drift af ekstensive LAR-anlæg

Når ekstensive LAR–anlæg skal driftes, skal både det ønskede landskabsudtryk og biodiversiteten bevares, samtidig med at det vandtekniske fungerer.

”Her er OKNygaards mangeårige faglige viden om anlæg og drift af alle typer grønne arealer vigtig at bringe i spil. Nutidens mange nye typer anlæg skaber nye sammenhænge, nye kombinationer og stiller dermed krav til en alsidig grøn faglighed”, forklarer Kristoffer Sindby, OKNygaards udviklingschef for klimatilpasninger.

For OKNygaard er det vigtigt at tilrettelægge en drift, som fastholder de tanker og elementer, der lå bag designet af det ekstensive LAR-anlæg.

”Vi understøtter den praktiske viden ved at opsamle og udnytte den viden, der allerede er investeret igennem forskellige udviklingsprojekter. Hermed opnår vi en dokumenteret viden, som efterfølgende kan klæde branchen på til fremtidens klimatilpasningsløsninger”, siger Kristoffer Sindby.

Klimauddannelse på skemaet

Store ambitioner kræver en ekstraordinær indsats. Derfor har OKNygaard har sat klima på skemaet, og uddanner i samarbejde med Teknologisk Institut 24 regnvandskonsulenter om året de kommende 3 år. Samtidig gennemføres et internt uddannelsesprogram til klimagartner, hvor 35 anlægsgartnere videreuddannes årligt over de næste 3 år.

”Vi deltager også i European Platform Urban Greening i samarbejde med Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder, som er i gang med at etablere et dansk videnscenter med fokus på urban greening, borgertrivsel og biodiversitet. Projektet er en del af et 4-årigt EU-udviklingsprojekt, finansieret af Erasmus+ med partnere i Tjekkiet, Rumænien, Finland, Spanien og Holland”, fortæller Kristoffer Sindby og tilføjer, at OKNygaard forventer at deltage i op til fem klima-udviklingsprojekter i 2022.

Kilde: OKNygaard

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

Byggeri

Lige nu mangler Ukraine maskiner, som kan hjælpe med at rydde op efter Ruslands ødelæggelser i landet. Sammen med DI og nogle af de involverede […]

Byggeri

Kig forbi standen og se de nye varmepumper Vi medbringer HPI-M monobloc & Strateo split Vi ses på El & Teknik messen 3-5 Maj https://www.elogteknikmessen.dk/user/hstarm/ […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.