Bæredygtighed skal nu blive en del af Herlufsholm
Klima | 22-11-2021 | Fagsiderne
Herlufsholm har offentliggjort den nye bæredygtige udvikling som skolen skal igennem, og det blev markeret med et spadestik, der hvor skolens solcelleanlæg skal ligge. Solcelleanlægget skal kunne forsyne hele skolens energiforbrug når det står færdigt.
Skolerne har til opgave at sørge for elevernes trivsel, dannelse og uddannelse, men her på det seneste er det ikke det eneste der er i fokus. Man har på det seneste også fået mere fokus på, at sikre en bedre bidragelse til bæredygtighed. Herflufsholm er heriblandt, og har netop offentliggjort deres plan for skolens bæredygtige udvikling.
Samfundsansvar
Der ligger i den grad en forventning til alle enkeltpersoner omkring bæredygtighed, og det nye miljøvenlige mindset. Forventningen er også plantet solidt hos virksomheder, grupper og organisationer, hvor der skal være langt større fokus på samfundsansvaret. Hele 30% af befolkningen mener at skolerne bør have bestemte indsatser og aktiviteter, som skal bidrage med at løse den globale klimaudfordring.
Selvindsigt
På Herlufholm uddanner man de unge til at tage ansvar, og man er nu også blevet klar over at når der skal tages ansvar, så skal det også være med stort henblik på det klimavenlige ansvar. De unge mennesker skal uddannes til at gå i front med problematikken, sådan så de på bedst mulig måde kan tage hensyn til hinanden men også sig selv i denne udfordring.
”Vi må være en skole, der tager sin egen medicin i forhold til de bæredygtige budskaber, der allerede indgår som en naturlig del af undervisningen.” Siger rektor Mikkel Kjellberg.
Inspiration
Herlufsholm satser på, at de kan være en inspirationskilde omkring den bæredygtige omstilling til andre skoler. Der er helt unikke muligheder på Herlufsholm, fordi det ikke bare er en skole. det er virksomhed og organisation som har køkkendrift, landbrug, skovbrug og egen energiproduktion. Ved at ændre de “gamle” tiltag og måden at drive de forskellige kategorier, kan en ændring i adfærden eller investeringerne mindske ressourceforbruget væsentligt. I I de sidste 10 år har Herlufsholm indført en del række tiltag for affald, energi og mad, og nu tilladelsen til deres eget solcelleanlæg.
Man er stadig bevidst omkring hvorvidt konsekvenserne for bæredygtighedsprojektet kommer til at have for skolehverdagen.
”Vi kommer nok stadig til at spise bananer og til at flyve. Men en øget bevidsthed omkring bl.a. CO2-aftrykket af vores aktiviteter vil hjælpe os – elever såvel som medarbejdere – med at prioritere vores valg og forhåbentlig gøre Herlufsholm til en grønnere skole – og ikke mindst uddanne vores elever til at arbejde med bæredygtighed i deres hverdag.” Siger rektor Mikkel Kjellberg.
Fremtidens succeskriterie
Herlufsholm har nogen helt klare succeskriterier, og de indebærer skolens elever fremtidige overvejelser og beslutninger når det kommer til bæredygtighed. Det skal opnåes ved at inddrage eleverne ved skolens tiltag, og bestemt også ved at motivere eleverne til at arbejde med bæredygtige projekter.
Kilde: Danmarks Private Skoler
SENESTE NYT
ANNONCØRER