Bæredygtighed er et levevilkår for danske virksomheder

Klima | 23-12-2021 |

I fremtiden er bæredygtighed et must. Det ved de danske vækstvirksomheder, viser en undersøgelse. Derfor fremtidssikrer de sig med grønne løsninger.

Glenn Pedersen

Næsten 9 ud af 10 danske vækstvirksomheder ser bæredygtighed som et konkurrenceparameter i fremtiden. Det viser en Barometerundersøgelse foretaget i forbindelse med EY Entrepreneur Of The Year, der hvert år hylder de virksomheder, der er bedst til vækst.

En af de virksomheder er Washpower, der var nomineret i region Midtjylland til årets Start-Up-virksomhed i EY Entrepreneur Of The Year. Virksomheden, der bl.a. fremstiller vaskerobotter til landbruget, har endnu ikke mødt krav om bæredygtighed fra kunder eller samarbejdspartnere. På trods af dette har de indført flere tiltag, der giver plusser i det grønne regnskab.

”Vi kigger blandt andet på vandforbruget og affaldssortering, og vi får produceret vores materialer i Danmark. Det er ikke noget, der gavner forretningen i dag, men hvis vi kigger bare få år ind i fremtiden, kan vi se, at bæredygtighed er et must, så det er en fremtidssikring af virksomheden,” siger CEO Glenn Pedersen og fortæller videre, at virksomhedens målsætning om at ekspandere ud over landets grænser gør det endnu vigtigere at tænke bæredygtige løsninger, da potentielle samarbejdspartnere hos de store internationale virksomheder stiller endnu større krav til fx sporbarhed og dokumentation.

Fra niche til nødvendighed

Undersøgelsens resultater og Washpowers udtalelser overrasker ikke Søren Smedegaard Hvid, der er Partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year:

”Bæredygtighed er gået fra at være noget specielt for de få grønne virksomheder til at være en nødvendighed for alle. Virksomhederne ved, at hvis de ikke sætter ind nu, så vil de i bedste fald ikke blive ved med at vækste, og i værste fald eksisterer de slet ikke om 5 eller 10 år. Det gælder især også, hvis de har globale ambitioner.”

——-

Om undersøgelsen

EY Entrepreneurship Barometer bygger på en undersøgelse, der hvert år foretages blandt alle de kvalificerede virksomheder i vækstkonkurrencen EY Entrepreneur Of The Year. 2021 var rekordår, når det gælder virksomheder i Danmark, der præsterer høj vækst. I alt mødte 1.824 virksomheder vækstkonkurrencens skrappe vækstkrav, mod 1.623 sidste år. Undersøgelsen spørger ind til en lang række forhold, både i relation til virksomhederne, hvordan de bliver drevet og entrepreneuren bag, herunder adgang til kvalificeret arbejdskraft, internationalisering, bæredygtighed, anvendelse af kunstig intelligens, generationsskifte m.m.

Kilde: EY Danmark

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Industri | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Industri | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Industri | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Industri | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.