AI og ny børsteteknologi fra ECOVACS

Teknologi | 06-10-2021 |

ECOVACS med den markedsledende teknologi indenfor robotstøvsugere sætter med deres seneste DEEBOT T9 AIVI en helt ny standard for hele kategorien. Takket være robottens kunstige intelligens (AIVI™ 2.0), er den i stand til at genkende flere forhindringer end nogensinde før. Kombineret med en ny multi-surface børsteteknologi (AeroForce®), der ikke filtrer samt en høj sugekraft og et integreret visuelt kommunikationssystem med et 360 graders højopløsningskamera, vinder DEEBOT T9 AIVI fra ECOVACS på både effektivitet og kvalitet. DEEBOT T9 AIVI vil være tilgængelig i butikkerne fra 6. oktober.

Robotstøvsuger

DEEBOT T9 AIVI fra ECOVACS

Med DEEBOT T9 AIVI flytter ECOVACS endnu en gang grænserne for, hvad der er muligt. Den kunstige intelligens er forbedret på flere punkter: Udover at robotten kan genkende op til 15 forskellige objekter, så brugerne ikke længere behøver at rydde op før rengøringen, så genkender AIVI™ 2.0-teknologien nu også konturerne af mennesker og starter derfor først med at gøre rent, når der ikke længere er nogen i rummet, den kan komme til at forstyrre. Derudover har ECOVACS indgået et samarbejde med iRobot og anvender nu for første gang AeroForce®-teknologien i den nye T9 AIVI, hvorved skidtet føres ind i robotten ved hjælp af to gummiruller i stedet for børster. Den nye børsteteknologi betyde mindre vedligeholdelse og mere effektiv rengøring end med de tidligere anvendte børster.

Med sin høje sugekraft sætter DEEBOT T9 AIVI nye standarder: Den maksimale sugekraft på 3.000 Pa er dobbelt så kraftig som i den foregående model, DEEBOT OZMO T8 AIVI. Sugekraften kan justeres i fire niveauer og kan dermed tilpasses det individuelle behov for rengøring. OZMO™ Pro 2.0 moppeteknologien arbejder med 480 vibrationer i minuttet for at fjerne selv de mest genstridige pletter og er samtidig mere støjsvag end nogensinde før.

Den nye AIVI™ 2.0-teknologi får nu øje på endnu mere

DEEBOT T9 AIVI er udstyret med den nyeste AIVI™ 2.0-teknologi (Artificial Intelligence & Visual Interpretation). Ved hjælp af en ny og intelligent algoritme skaber robotten et nøjagtigt billede af hjemmet: Den genkender op til 15 forskellige genstande under rengøringen, såsom sokker, kabler og stole, hvorfor robotten nemt finder vej, uden det forudsætter en stor og tidskrævende oprydning. Den identificerer automatisk, hvilket rum den befinder sig i, og anbefaler den optimale plan for rengøringen. De rum, hvor der opholder sig mennesker, rengør den på et senere tidspunkt, hvor den ikke forstyrrer nogen.

En anden nyhed er, at den nu kommunikerer i realtid. Det integrerede 360 graders HD-kamera og den kraftfulde cloud-server sørger for det første for, at brugerne via ECOVACS HOME appen kan holde nøje øje med hvert eneste hjørne i boligen. For det andet er det nu muligt at kommunikere direkte med personer eller dyr i hjemmet (1). Den velkendte navigationsteknologi fra T9-familien, TrueMapping 2.0, sikrer, at robotten også finder rundt i snørklede, tætmøblerede og komplekse rum.

Den perfekte kombination af børster, sugekraft, moppe-funktion og komfort

De unikt designede AeroForce® multi-surface-gummibørster er dobbeltsidede, indviklingsfrie børster, der egner sig til alle typer gulve. De er velegnede til rengøring af tæpper, særligt i hjem med kæledyr. Børsterne roterer modsatrettet, hvilket forhindrer at lange hår filtrer sig ind i børsterne, og sammenlignet med tidligere børster minimeres rengøring og vedligeholdelse dermed væsentligt. AeroForce®-teknologien er en teknologi fra iRobot, som ECOVACS anvender på licens for første gang i T9 AIVI. De to virksomheder indgik et strategisk partnerskab tidligere på året.

ECOVACS HOME app med intuitiv 3D-kortvisning

Med ECOVACS HOME appen er rengøringen nu blevet endnu mere intuitiv og personlig. Det integrerede kamera i DEEBOT T9 AIVI kan nu kortlægge et rum i 3D og gemme hele tre kort samtidig over flere etager i et hus.

Nyd op til 30 dages automatiseret rengøring

De der tilvælger en automatisk tømmestation, kan se frem til gulvrengøring med mindre involvering fra brugeren. Stationen kan rumme 2,5 liter komprimeret støv og snavs, hvilket alt efter boligens størrelse svarer til, at den kan være i brug i op til 30 dage. T9 AIVI kræver en støvbeholder, der er specielt udviklet til denne model (2).

DEEBOT T9 AIVI er tilgængelig i butikkerne fra den 6. oktober til en vejledende pris på DKK 6.199. Det vil senere blive muligt at tilkøbe en Auto-Empty Station til en forventet vejledende pris på DKK 2.499.

Flere oplysninger om DEEBOT T9 AIVI og andre produkter findes på www.ecovacs.com/dk.

Kilder:

(1) Kamerafunktionen, der fungerer i realtid, er beskyttet af et kodeord. Brugerne skal indtaste et kodeord for at få adgang til videofunktionen. Data i robotten er beskyttet og anvendes kun i forhold til rengøringen. Af hensyn til privatlivet krypteres data, når de overføres fra robot til smartphone.

(2) Enhver, der allerede ejer en ECOVACS støvsugerstation kan gøre den kompatibel med DEEBOT T9 AIVI ved at udskifte støvbeholderen (kan anskaffes gratis via ECOVACS kundeservice: 80 83 10 23).

Om ECOVACS ROBOTICS:

ECOVACS Group blev etableret i 1988 af Qian Donggi. I 2006 udvidede elektronikproducenten sine forretningsaktiviteter via ECOVACS ROBOTICS, en virksomhed der er specialiseret i udvikling, design, produktion og distribution af robotter til hjemmet. Under mottoet “Live Smart. Enjoy Life” er det ECOVACS ROBOTICS’ mål at tilbyde innovative produkter, som letter kunderne i det daglige arbejde i hjemmet og gør deres liv nemmere og mere bekvemt.

Related links

ECOVACS

Pressekontakt

Christina Vedel
PR Manager, Retail
c.vedel@eet.dk
+45 31 31 91 06

Allan Friis
Sales Director, Retail
a.friis@eet.dk
+45 22 68 30 30

Kilde: EET

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Teknologi

Kom og vær en del af det faglige forum, hvor du kan møde et stort netværk, finde produktnyheder, nye løsninger og blive klogere på, hvad […]

Teknologi

Særdeles attraktiv stilling i markedsledende teknologisk førende vækstvirksomhed Som applikations ingeniør hos Beckhoff bliver du en del af den særdeles kompetente tekniske afdeling, der har […]

Teknologi

Maskinstyring ud af boksen: Maskinbyggere kan vinke farvel til eltavler i grå metalskabe. Efter 10 års udviklingsarbejde har Beckhoff konstrueret et modulært system, der fjerner […]

Teknologi

Elektronik | 01-04-2022 |

En række offentlige myndigheder og selskaber starter i dag et forsøg med frisætning af data for el- og fjernvarmeforsyningen af bygninger i Aarhus Kommune. Målet […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.