Nordeuropas mest bæredygtige og CO2-neutrale hotel

Alsik Hotel i Sønderborg, Denmark, er ikke alene Syddanmarks største hotel – det er også et af Nordeuropas mest bæredygtige og CO2-neutrale hoteller. Højteknologiske løsninger sikrer energieffektiv styring af varme og ventilation, samtidig med at gæsterne opnår mest mulig komfort. Beckhoff Automation har leveret samtlige PLC’er til styring af varme, køling og klima på Alsik Hotel.

Alsik HotelUdsigten fra hotellets 16. etage får tiden til at gå i stå. Med glasfacader 360 grader rundt får hotelgæster såvel som udefrakommende besøgende et fantastisk vue over hele regionen: Historiske Dybbøl Banke, hvor kanonkuglerne føg om ørerne på danske og tyske soldater i 1864, sejlskibe, der flyder gennem byen mellem Flensborg Fjord og Alssund, Tysklands nordkyst i det fjerne, samt Sønderborg Slot og byens hyggelige havn og centrum.

I kælderetagen, hvor hotellets maskinrum er placeret, går tiden til gengæld ikke i stå. Alsik Hotel er Nordeuropas højteknologiske hotel, og i kælderen snurrer varme- og kølingsanlæg, samt ventilationsanlæg, som forsyner hotellets 190 værelser, den 4500 m2 store spa, samt konferencelokalerne med rette temperaturer og klima.

Mål om 76 pct. CO2-neutralitet

Alsik Hotel blev indviet i maj 2019 og har for alvor sat Sønderborg og Als på landkortet. Det skyldes ikke kun gourmetrestauranten Syttende på 17. etage. Arkitekturen, designet og de store ambitioner for hotellet tiltrækker store konferencer og events til byen. Hotellet drives af Bitten & Mads Clausens Fond, som udspringer af Danfoss’ grundlægger Mads Clausen.

Hotellet er desuden et testcenter og udstillingsvindue for Danfoss’ egne, intelligente komponenter, der alle har til formål at skabe mest mulig energieffektivitet kombineret med størst mulig komfort.

På samtlige 19 etager – undtagen udsigtsplatformen på 16. etage – er varme, køling og ventilation koblet sammen i et CTS-system (HVAC). I alt 48 PLC’ere fordelt i maskinrummet og på hver etage styrer alt, lige fra værelser og konferencelokaler til spa’en.

PLC-styring Alsik Hotel

”Visionen har fra første spadestik været at skabe et topmoderne hotel med mest mulig teknisk styring for at opnå højeste komfort for vores gæster. Derudover ønsker vi at skabe højest mulige energieffektivitet og CO2-neutralitet på 76 pct. Vi skal til enhver tid være et af Nordeuropas mest bæredygtige og CO2-neutrale hoteller,” siger Michael Kurth, Facility Manager, Alsik Hotel.

”På Alsik Hotel oplever man fx ikke konferencelokaler, som enten er helt nedkølede af et aircon-anlæg, eller hvor luften efter nogle timer bliver tung, så man må åbne døre og vinduer. Gæster skal ikke tænke over, om der er for koldt eller for varmt, eller om luften er for fugtig eller for tør. CTS-systemet måler og regulerer automatisk baseret på data fra sensorer ude og inde og udleder den rette mængde varme, køling og ventilation tilpasset antallet af gæster i de enkelte områder,” siger han.

 

Bookingsystemet kommunikerer med værelserne

Som noget nyt er bookingsystemet koblet på CTS-anlægget i en IBI-løsning (intelligente bygningsinstallationer). Det betyder, at bookingsystemet kommunikerer direkte med varme-, køling- og ventilationsanlæggene. Når gæster tjekker ind i receptionen, justeres temperaturen automatisk på værelset, og ventilationsanlægget tændes.

Gæster kan også selv regulere varme og køling på værelset, hvis de ønsker det. Når de tjekker ud, slukkes alt automatisk.

”Vi lader ikke varme- og ventilationsanlæggene stå og buldre løs, mens et rum er ledigt. Det er energispild,” siger Michael Kurth.

Overalt er energieffektiviteten optimeret. Alle brusehoveder og armaturer er forsynet med vandsparere. Al overskudsvarme, blandt andet fra det store spa-område, bliver genanvendt. Sensorer måler på alle relevante faktorer i realtid, og data opsamles og behandles intelligent for at skabe så hensigtsmæssig en drift som overhovedet muligt.

 

Åbne standarder er altafgørende

Alsik Hotel er udstyret med Danfoss-løsninger fra kælder til kvist, og et tæt samarbejde mellem Danfoss og Beckhoff Automation siden 2017 banede vej for Beckhoff som leverandør.

”Alsik Hotel ønskede at anvende automationsløsninger, som er frit programmerbare og som fungerer upåklageligt med Danfoss’ komponenter, herunder ventiler, ventilationsenheder (AHU units), frekvensomformere, målere, samt de trådløse komponenter. Derfor var valget af Beckhoff Automation naturligt for os,” siger Michael Kurth.

”Med Beckhoffs åbne standarder kan vi realisere vores mål og skabe de brugertilpassede løsninger, vi ønsker. Desuden har Beckhoff udviklet en funktionsblok i softwareprogrammet til Danfoss’ digitale ventil, NovoCon, der er i stand til at opsamle alle mulige data. Det gør det nemt for os at konfigurere styringen. Beckhoff har også udviklet specialprogrammer og protokoller til styring af vores trådløse komponenter. Det tætte samarbejde siden 2017 har kun bestyrket os i valget af Beckhoff som leverandør til Alsik Hotel. Vi kender stabiliteten i deres løsninger og innovationsgraden hos deres medarbejdere. Og så kan vi styre alt med deres PLC’er,” siger han.

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

Byggeri

Lige nu mangler Ukraine maskiner, som kan hjælpe med at rydde op efter Ruslands ødelæggelser i landet. Sammen med DI og nogle af de involverede […]

Byggeri

Kig forbi standen og se de nye varmepumper Vi medbringer HPI-M monobloc & Strateo split Vi ses på El & Teknik messen 3-5 Maj https://www.elogteknikmessen.dk/user/hstarm/ […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.