450 mio. kr. er det første spadestik sat til

Byggeri | 26-01-2022 |

16. februar 2022 tager Himmerland Boligforening det første spadestik til en gennemgribende renovering af endnu en afdeling i Søheltekvarteret i det vestlige Aalborg.

Himmerland Service Vestbyen 2020
Nye lokaler
Steen Billesgade 17 st., 9000 Aalborg
Kontor

”Denne gang gælder det Afdeling 8, der omfatter 310 boliger opført for godt 70 år siden. Går alt efter planen, er projektet klar til sidste indflytning i 2026”, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Renoveringen, der berører beboere på adresserne Steen Billes Gade, Vestre Fjordvej, Engtoftevej, Henrik Gerners Gade, C.V. Jessens Gade og Otte Ruds Gade, har et budget på cirka 450 mio. kr.

”Projektet er det direkte resultat af et tilsagn fra beboerne om at forbedre byggeriet ganske betydeligt. Udvendigt skal vi blandt andet have repareret fuger i facaderne, efterisoleret gavle, udskiftet alle vinduer og udvendige døre, udskiftet tagbeklædning, etableret nye installationer til vand, varme, afløb og el – og vi skal have etableret portgennemgange”, fortæller Ole Nielsen.

I opgangene bliver der udskiftet entrédøre og etableret elevatorer, men det er ikke mindst i den enkelte bolig, at renoveringen for alvor vil kunne ses.

”Boligerne er naturligvis løbende blevet vedligeholdt, men ganske meget er, som det var, da byggeriet tog imod de første beboere i 1950. Derfor sætter vi nu ind med ny sanitet på badeværelserne, udskiftning af køkkener og etablering af mekanisk ventilation. Desuden får samtlige boliger adgang til egen altan”, fortæller Ole Nielsen.

I 9 af de 39 opgange bliver der etableret boliger med elevatoradgang, så beboere, der har levet det meste af deres liv i afdelingen, også kan blive boende, når mobiliteten ikke er i top. En anden nyskabelse er, at man i 12 opgange vil udnytte tagetagen til etablering af 24 boliger i to plan.

I projektet indgår også overdækket cykelparkering i gårdene, ligesom der bliver etableret nye opholds- og legeområder.

Himmerland Boligforenings samarbejdspartnere i forbindelse med transformationen af endnu en afdeling i Søheltekvarteret er COWI A/S (totalrådgiver), LME A/S (råhus), NCC A/S (tømrer), Bravida A/S (VVS) og Lytsen A/S (el).

Arbejdet på Afdeling 8 er sidste del af et renoveringsprojekt, der blev igangsat i 2017 og omfatter flere end 700 boliger i Søheltekvarteret. Den aktuelle afdeling er med sine 310 boliger også den største.

Kilde: Himmerland Boligforening

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Byggeri

Byggeri | 01-07-2022 |

Fremtidssikr dit hjem med en varmepumpe Den grønne omstilling har i den grad vundet indpas i de danske hjem – og med god grund. Der […]

Byggeri

Byggeri | 02-06-2022 |

Stor besparelse på varmeregningen med en væghængt HPI-varmepumpe fra HS Tarm. Der kan være mange penge at spare ved at udskifte den gamle gaskedel med […]

Byggeri

Byggeri | 12-05-2022 |

Bostedet I Slangerup har 4-5 faste beboere og i skiftehold ca. 40 ansatte hele døgnet på 634 m². De valgte at skifte deres gamle Baxi […]

Byggeri

Byggeri | 03-05-2022 |

I vores nye animationsfilm kan du få svaret på, om jordvarme er en god løsning for dig. Jordvarme er en af de mest effektive, økonomiske […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Jeg ønsker nyheder fra disse fagområder:

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.