12 tons reduceret CO2-udledning ved affaldsortering

Klima | 07-12-2021 |

På få måneder har plastvirksomheden Carmo A/S med simple initiativer reduceret miljøpåvirkningen med over 12 tons og mindsket udgifter til affaldshåndtering med 30 procent. Nu viser de vejen for resten af branchen.

plastreduktion

Siden maj har plastvirksomheden Carmo A/S fra Espergærde arbejdet med at kategorisere og affaldssortere virksomhedens overskudsplast og -affald. Virksomheden har indrettet affaldssystemer og oplært medarbejderne i plastiksortering, så de nu sorterer plast i otte fraktioner. På kun fire måneder har det nye initiativ sparet miljøet for 12,3 tons udledt CO2ved at sende op mod 11 tons affaldsplast til materialegenvinding.

Før Carmo påbegyndte sorteringen, endte langt størstedelen af affaldsfraktionerne i deponi eller blev brændt, derfor er ambitionenfremadrettet, at alt affald, der forlader virksomheden, skal være sorteret. Carmo samarbejder med genvindingsvirksomheden Stena Recycling, der køber og videresælger plasten til genvinding hos andre europæiske plastvirksomheder.

Affaldssortering betaler sig

Da der findes mange forskellige plasttyper og -fraktioner, er det optimale, at de enkelte fraktioner er adskilt og af en vis kvalitet, for at de kan videresælges og genvindes til at indgå i produktion af nye produkter. Det er derfor ikke en selvfølge, at alt det afleverede plastaffald kan genanvendes en til en.

– De forskellige plasttyper kan ikke genvindes, hvis de er blandet sammen, da de har forskellige smeltetemperaturer og egenskaber. Men en god sortering ved virksomhederne sikrer en højere genanvendelsesprocent og bedre kvalitet på det materiale, som bliver genvundet. Derfor er det ekstra vigtigt, at de enkelte plastproducenter er grundige i sorteringen af deres fraktioner og gerne også giver data på typerne af plast, der er i deres plastaffald, forklarer Vibeke Jacobsen, der er produktområdechef hos Stena Recycling.

Hos Carmo er det tydeligt, at der er sket en væsentlig ændring på kort tid. Sorteringen begyndte i slutningen af maj og allerede i september nåede man op på, at 88 procent af plastaffaldet kunne bruges til materialegenanvendelse. Udover CO2-reduktionen og en høj genanvendelseseffektivitet er der også en besparelse i kroner og øre for Carmo.

– Tidligere betalte vi for at få alt affald hentet, men nu sælger vi vores brugte plast, og det har betydet en reduktion på 30 procent af vores udgifter til affaldshåndtering. Det viser med tydelighed, at man godt kan gennemføre grønne initiativer og tænke på miljøet, uden det nødvendigvis bliver dyrere, forklarer produktionschef hos Carmo, Per Brix.

De ansatte er blevet miljørepræsentanter

Carmos sorteringssucces kan ikke kun måles i besparelse af kroner og tons CO2. Virksomheden har nemlig oplevet en øget begejstring blandt de ansatte, som har fået øjnene op for sortering og miljøhensyn.

– De er blevet miljøambassadører, og flere har endda bidraget med yderligere forslag til genanvendelse. Blandt andet er vi nu også i gang med at sortere vores kantineaffald. Men det er også en absolut nødvendighed at have medarbejderne med, hvis man ønsker at gennemføre en ændring som dette, fortæller Per Brix og tilføjer, at Carmo er blevet bedt om at fortælle deres sorteringshistorie til andre plastvirksomheder.

– Plastindustrien, der er vores brancheforening for plastvirksomheder, har bedt os om at udbrede vores erfaringer med resten af branchen. Affaldssortering har virkelig givet mening for os, og kan vi bidrage med ny viden til andre virksomheder, så gør vi det meget gerne, uddyber Per Brix.

Kilde: Carmo

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.

SENESTE NYT

 
Klima

Klima | 06-04-2022 |

Fonden, som lanceres i april, skal finansiere udviklingen af klimavenlige løsninger til hotelbranchen med målet om at skabe en grønnere fremtid. I forbindelse med lanceringen […]

Klima

Klima | 05-04-2022 |

Klodens klima er ved at krydse den kritiske linje for en temperaturstigning på 1,5 grader. Hvis vi skal undgå de ødelæggende følger af det, skal […]

Klima

Klima | 25-03-2022 |

Meldgaard Miljø vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Sustainability. Juryen fremhæver bl.a. familievirksomhedens bidrag til, at vores samfund og andre virksomheder bliver […]

Klima

Klima | 22-03-2022 |

Hansgrohe gør status over sin bæredygtighedsstrategi på World Water Day 2022. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine […]

ANNONCØRER

close

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev, med nyheder og viden fra de brancher og fagområder du selv vælger...

Vi spammer ikke og du kan altid selv afmelde dig igen!
Se vores privatlivspolitik.